168 / 275
ikke i alle tilfælde var et udtryk for en kronologisk udvikling. Det
blev derfor muligt at opdele den middelalderlige befæstning i tre
egentlige faser; nemlig opbygningen af den højmiddelalderlige
voldfase, bestående af flere overlejrende lagfaser med tilhørende
bymursfundament i flere skifter, middelalderlige konstruktioner
yngre end ældste voldfase og over disse igen voldfaser, som - idet
de i øvrigt er udaterede - må relateres til enten den senmiddelal
derlige eller eftermiddelalderlige befæstning.
Af de mange voldfaser var den ældste voldfase ikke overrasken
de bedst bevaret. Voldtoppen var netop bortgravet. Volden havde
en omtrentlig bredde på 7-8,5 m og en højde på mindst 1,7 m. Den
var hermed lidt smallere end på den formodentlig ældre del af
strækningen rundt om byen. Ramsing har ved flere lejligheder
undersøgt den nordlige og østlige del af befæstningen. Volden dan
nede her et velafrundet dige, 10-11 m bredt og omtrent 2 m højt.15
Bag den ældste voldfase lå en voldgade med en regelmæssig og
fast belægning af småsten og enkelte knogler.16 I belægningen sås
en del hjulspor. Gaden blev senere overdækket af en yngre voldfa
se. Gaden lå 2,2 m under nuværende gadeniveau. Ramsing har tid
ligere registreret voldgade andre steder.
Med udgravningen på Kongens Nytorv lykkedes det for første
gang at påvise Københavns bymur, og dette var et af udgravnin
gens mest spændende resultater. Det kunne samtidig påvises, at den
ældste befæstningsetape fra højmiddelalderen og bymuren var sam
tidige. Herved adskilte denne del af befæstningen sig på afgørende
vis fra de tidligere undersøgelser af byens ældste befæstning, hvori
der ikke var registreret bymur. Denne sidste etape på halvkreds-
volden omkring byen blev formodentlig startskuddet til nye og
afgørende ombygninger på Københavns befæstning, så den i løbet
af middelalderen efterhånden overalt blev forsynet med mur.
Fundamentet til den middelalderlige bymur kunne i mere eller
mindre fragmenteret grad følges i store dele af feltets udstrækning.
Der var dog ikke bevaret rester af stående bymur. Senere tiders
ombygninger, og de omfattende opgravninger af byggematerialer
under Christian IV havde sat deres tydelige spor, og stedvis var en
bred grøft efter opgravningen det eneste spor af det tidligere impo
nerende bygningsværk.
Fundamentets bredde var mindst 1,4-1,7 m. Den østligste del af
Mette Svart Kristiansen
162