166 / 275
Mette Svart Kristiansen
byen, og hvor han lover dem økonomisk hjælp hertil.11 Brevet viser,
at byens befæstning enten endnu ikke er færdig eller er under
ombygning. Den noget sene datering af den udgravede strækning
tyder på, at opførelsen af befæstningens sydøstlige hjørne var sid
ste etape af byggeriet på halvkredsvolden.
Vi ved nu, at byen blev endeligt omsluttet af sin halvkredsvold i
slutningen af 1200-tallet. Det er imidlertid endnu et uafklaret, men
bestemt ikke uinteressant spørgsmål, hvornår arbejdet på volden
omkring byen blev påbegyndt. Flere ældre forfattere har tilskrevet
Absalon initiativet. Nielsen daterede i 1877 befæstningen til slut
ningen af 1100-tallet.12 Argumentet herfor fandt han hos Saxo, som
beskrev, hvorledes Absalon satte afhuggede venderhoveder på
murene af »Urbs Absalonica«, som Nielsen tolker som byens be
fæstning og ikke borgens mure, som foreslået af Jørgensen.13 Rams
ing videreførte »Absalon-traditionen«, men uden argumentation.
For ham var »Absalons Storsyn« tilstrækkelig indikation.14
Der er ikke i de skriftlige kilder belæg for, at befæstningen opføres
på Absalons initiativ. Man må på baggrund af den øvrige byudvik
ling i Danmark forvente, at byen i det store og hele må være omgi
vet af en befæstning senest i første halvdel af 1200-tallet. En mere
eksakt datering af arbejdets påbegyndelse kan kun afklares af
udgravningens vej.
Den højmiddelalderlige befæstning på Kongens Nytorv
Generelt kunne befæstningens faser ikke registreres i deres fulde
udstrækning. Toppen på selv den ældste voldfase var borte på
grund af afgravninger i det nuværende gadeniveau, og voldfoden
på de yngre faser lå vest for udgravningsfeltet. Ligeledes havde
senere perioders ombygninger på volden og senere plyndringer af
kampesten fra bymuren til andet brug fjernet væsentlige dele af den
ældste befæstning.
Voldfyldet i den middelalderlige befæstning bestod af under
grundssand med et svagt vekslende mineralsk indhold og opblan
ding af organisk materiale (enkelte tørvelignende strukturer og
muld), og det var særdeles vanskeligt at udskille de enkelte lag fra
hinanden. Det var heller ikke muligt, hverken arkæologisk eller ved
analyser af makrofossiler i formodede overfladelag, med sikkerhed
at påvise voldoverflader imellem voldfaserne - ikke engang over
160