172 / 275
Mette Svart Kristiansen
grænse.20 Lovtekstens ordvalg kan derfor blot ses som synonym for
»befæstning«, og man kan derfra ikke slutte, at byen havde mur på
daværende tidspunkt. At man ikke kan udlæse befæstningens
aktuelle udseende tydeliggøres i Johs. Krags senere udvidelse af
byens privilegier i 1294. Her omtales befæstningen i flæng som
byens mure og grave, byens indhegning, byens planker, byens vold
og endelig byens planker eller befæstning.21
Først med udgangspunkt i Jordebogen over byens ejendomme fra
1496 kan vi danne os et lidt mere detaljeret billede af befæstningens
udseende.22 Grundene er beskrevet i forhold til nabogrunde, gade
net og andre kendetegn som kirker og byens befæstning. Befæst
ningen omtales hyppigst øst for Nørreport. På strækningen fra
Nørreport til befæstningens østlige afslutning nævnes mur i alt 11
gange. Der omtales også tårne langs østvolden, nemlig
»eth taarn,
som hether Kringeling«
udlejet til Hans Korte, og
»j torn«
udlejet til
Jes Olsen Smørhæt. Vest for Nørreport har byen øjensynlig ikke ejet
så mange grunde op imod befæstningen, og referencerne hertil bli
ver derfor mere magre. På strækningen vest for Nørreport omtales
planker blot to gange, men på samme strækning nævnes planker
flere gange i andre omtrent samtidige kilder, hvor grunde udmåles
i forhold til befæstningen.23
På baggrund af kilderne må man slutte, at byen i 1496 mod øst
indtil Nørreport har været befæstet med mur. Mod vest bestod
befæstningen på det tidspunkt endnu blot af planker. Denne kom
bination af planker og mur fremgår vel også af en lidt ældre kilde,
Christoffer af Bayerns stadsret fra 1443, hvor det er behæftet med
bødestraf for den som
»stigher ouer bysens miur eller plancker eller ouer
bysens fæstning eller bryder planker vdh«.24:
Vi ved ikke, hvornår den vestlige etape af bymuren blev opført,
men det kan være sket i forbindelse med de mange arbejder på
befæstningen i de første årtier af 1500-tallet. På den ældste kendte
gengivelse af København fra vest i 1587, ses byen omkranset af mur
med talrige tårne.25 Man mente tidligere, netop på grund af de
mange tårne, at afbildningen var ganske upålidelig og blot skulle
signalere «befæstet by«, men nye gennemlæsninger af Renteme-
sterregnskaberne fra Christian IV's regeringsår har gennem de
minutiøse afregninger på bygningsmaterialer fra den gamle befæst
ning afsløret langt flere tårne end tidligere kendt.26 Det er derfor
166