175 / 275
Den middelalderlige bybefæstning på Kongens Nytorv
kote 0 eller derover. Gytjedannelsen viser, at vandet i graven har
været roligt. Indholdet af makrofossiler og snegle viser, at vandet
har været brakt. Der kan op igennem gytjen konstateres flere og fle
re arter, som kan ses ved lav saltholdighed, og det må betyde, at
saltholdigheden er faldet i perioden inden Valkendorfs udbygning.
Det ændrede saltindhold viser, at der oprindelig har været forbin
delse fra voldgraven til havet, men aflejringerne af gytje har gen
nem tiden betydet mindre saltindstrømning kombineret med en
større gennemstrømning af ferskvand i voldgraven. Gytjen må på
grund af saltpåvirkningen være dannet inden opfyldningen af
Dybet mellem kysten og Bremerholm i 1530-1540/erne. Herefter har
afstanden til havet været for lang.
Teglproduktion
Flere steder kunne man se afgravninger og andre konstruktioner,
som blot indirekte var en del af befæstningen. En af disse var en
teglovn, som var nedgravet i den ældste voldfase. Selv om de
naturvidenskabelige dateringer af ovnen sammenlagt spænder
over en længere periode, er der størst sandsynlighed for en date
ring til slutningen af 1200-tallet.31 Med det tidsmæssige sammen
fald mellem opbygning af befæstning og ovn er det besnærende at
se ovnen som leverandør af bymurens tegl. Ovnen blev efter endt
brug nedrevet og senere indkapslet i befæstningen af yngre vold-
lag.
Murværket i munkeskifte var bevaret i op til seks skifter. Oprin
delig har den været flere meter høj. Siderne var bemærkelsesvis
opmuret i kalkmørtel, almindeligvis blev der brugt lermørtel. Ovn
kammeret var 6 m bredt og 3,2 m dybt (indvendige mål). Mod syd
havde ovnen fire indfyringskanaler. På bagvæggen for enden af
indfyringskanalerne havde den kraftige varme totalt nedsmeltet
væggen og skabt «drypstensformationer«. Foran ovnen, mod syd,
lå fyrgruben fyldt med trækul.
Rester af Smørhætten?
I den nordligste del af feltet blev der registreret en besynderlig
kampestenskonstruktion liggende på tværs af volden. Konstruktio
nens vestligste udstrækning kunne ikke nås i udgravningsfeltet, og
dens østlige udstrækning er muligvis blevet fjernet ved en yngre
169