171 / 275
Den middelalderlige bybefæstning på Kongens Nytorv
ikke kunne være tale om tilført byggeaffald fra andre steder i byen,
men kun om nedbrydningsmateriale fra bymuren. I den nordlige
del af udgravningsfeltet var kridtstenskvadrene dominerende i
nedbrydningslaget, mod syd var det teglstenene. Nedbrydningsla
get i den sydlige del af feltet indeholdt både munkesten og den lidt
mindre 1500-tals-tegl. Teglene viser, at der i løbet af 1500-tallet er
blevet lavet udbedringer eller tilbygninger på bymuren. Der blev
ikke foretaget systematiske registreringer af teglens størrelse i den
nordlige del af feltet, da teglen her var mere fragmenteret. Det kan
derfor ikke dokumenteres, hvor omfattende udbedringen i 1500-
tallet har været.
På det ældste stik over København fremstilles byens befæstning
med krenelering.17 Man kan dog ikke forvente, at der er tale om
naturtro gengivelse - tinderne på bymuren kan blot være en signa
tur. Ikke desto mindre kunne der udskilles et større parti af bymu
ren på 1,8 x 1,2 m. Stykket lå i et yngre nedbrydningslag fra Chri
stian IV's nedrivning af 1500-tals befæstningen. Muren var blot
V
/2
sten tyk og kan vel derfor kun være rester af en krenelering. Bryst
værn i
V
/2
stens tykkelse kendes eksempelvis fra Visbys og Vor
dingborgs bymur. Murværket var tydeligvis styrtet ned fra stor høj
de. Mindre partier lå stadig som sammenhængende sten, men over
vejende var murværket rystet fra hinanden. Det lå dog stadig såle
des, at skiftegangen, munkeskifte, tydeligt var bevaret. Der kan
med forsigtighed opregnes indicier for, at denne del af murværket
havde overlevet den store nedrivning i 1500-tallet og var blevet
genanvendt i en ny bymur tilhørende Valkendorfs ombygning.
Murstykket var for det første opbygget i munkeskifte, en skiftegang
man ikke ville forvente i landets hovedstad i slutningen af 1500-tal
let. For det andet var den bygget af munkesten i middelalderens
gængse stenstørrelse og ikke af den mindre tegl, som introduceres i
1500-tallet. For det tredje var stykket indlejet stratigrafisk tilsvaren
de et tegllag, som var TL-dateret til begyndelsen af 1200-tallet,18 og
som lå i umiddelbar forlængelse af murstykket. Der kunne ikke
konstateres spor af genanvendte sten i stykket.19
Byens mur og planker
Begrebet
byens mur og planker
nævnes første gang i Jakob Erland-
sens Stadsret fra 1254, hvor begrebet definerer byens juridiske
165