180 / 275
Mette Svart Kristiansen
8. Both, L., Et udgravet Stykke af Kjøben
havns Fortid,
Nær og Fjern,
36, 1873, p.
6 og Ramsing bd. III, p. 6.
9. For nærmere dokumentation af de
nedenfor omtalte dateringer henvises
til noter i Kristiansen, En tidlig middel
alderlig bebyggelse ved Kgs. Nytorv? -
fra myte til indicium, ovf., samt note 31
og 34, nedenfor.
10. I en tidligere artikel om udgravningen
på Kongens Nytorv (Kristiansen, M. S.,
Moltsen, A. S. A og Henriksen, R S.
1997: Udgravningen på Kongens Ny
torv, København - foreløbige resultater
fra de arkæologiske og naturvidenska
belige undersøgelser,
Naturens Verden
1997/4, p. 406) opgives en præliminær
datering på baggrund af de første til
gængelige dateringer til perioden 1220-
1298, sandsynligvis i begyndelsen af
perioden. På baggrund af nye daterin
ger, må dateringsrammen korrigeres.
11. Nielsen, O. (red.), Kjøbenhavns Diplo
matarium(KD), bd. I, nr. 30, København
1872.
12. Nielsen, Kjøbenhavns Historie I, p. 43.
Muren mente han ligeledes at finde
omtalt i 1298, hvor en mur fejlagtigt tol
kes som beliggende langs med havet.
En diskussion af kildens (KD I, nr. 39)
oversættelse ses i Frederickson, Øster
gård - En mytes opståen og udvikling,
ovf., Nielsen mente dog ikke, at det var
sandsynligt, at hele byen fra starten var
omgivet af mure, - mod landsiden måt
te byen på daværende tidspunkt være
befæstet med vold og grav.
13. Jørgensen, A. D., Det ældste Køben
havn II,
Aarbøger for nordisk Oldkyndig-
hed og Historie
1877, Kbh. 1878, p. 277-
78.
14. Ramsing, bd. I, p. 100.
15. Bedst bevaret var den middelalderlige
vold i Nørrevoldgade. Ramsing kunne
her iagttage befæstningens snit, efter
hånden som den blev bortgravet. Hvor
det naturlige terræn lå dybt, var det
muligt at opmåle »hele det ældste
Voldprofil«. Ramsing, bd. III, p. 4-6.
16. Naturvidenskabelig datering: Se tabel 1
nedenfor.
17. Dobbeltprospektet af København fra
land og vandsiden er et usigneret kob
berstik, antagelig efter tegning af H.
174
Knieper. Fra Georg Braun og Franz
Hogenberg: Civitates orbis terrarum IV,
Köln 1588 (gengivet i Erichsen, J.,
Københavnske motiver 1587-1807, Kø
benhavn 1974, p. 16).
18. Naturvidenskabelige dateringer: Se
tabel 2 nedenfor.
19. Murstykket blev venligst undersøgt af
mus. insp. Mogens Vedsø, Danmarks
Kirker. Der kunne ikke konstateres
spor efter genanvendte sten, under det
forbehold, at genanvendte sten ikke
altid lader sig spore.
20. KD I, nr. 16, p. 18:
»muros et fossata civi
tatis«.
21. I enkelte tilfælde er omtalen af befæst
ningen dog så specifik, at den må tage
højde for konkrete forbrydelser. Når
man eksempelvis kan løsne byens
planker og kravle under dem, må det
være fordi, byen reelt har haft planker,
- og hvis formuleringen skulle give
nogen mening, har der ikke været tale
om palisade, men et raftehegn med
vandretliggende planker. KD I, nr. 33,
p. 43:
»muros et fossata ciuitatis«,
p. 45:
»septa ciuitatis«,
p. 45:
»fossata... vel planc-
ce«,
p. 52:
»planccas ciuitatis«,
p. 56:
»pro-
pugnacula ciuitatis«,
p. 56:
»sera seu fir-
maturas ciuitatis«.
22. KD I, nr. 185, p. 234.
23. KD I, nr. 186, KD I, nr. 189 og KD I, nr.
232, p. 335.
24. KD I, nr. 127, p. 169.
25. Se note 17
26. Venligst meddelt af rådhusbibliotekar
Bjørn Westerbeek Dahl.
27. Nielsen, Kjøbenhavns Historie I, p. 48-
49.
28. Muren er set 1929 foran Hotel d'Angle-
terre (AA15), 1941 Kongens Nytorv
19/L1. Kongensgade (AA17), 1941 for
an Hotel d'Angleterre (AA18), 1961 for
an A'Porta (AA20). Angivelser i paren
tes henviser til j. nr. i Københavns
Bymuseums arkæologiske arkiv, Kon
gens Nytorv. Ramsing, bd. III, p. 15-16.
29. Ramsing, bd. III, p. 5.
30. Makrofossilanalyser er foretaget af
cand. scient. Annine Moltsen, Natio
nalmuseets Naturvidenskabelige Un
dersøgelser (NNU rapport 29, 1998
udgør bilag 10 i udgravningsrapport
KBM 1410 på Københavns Bymuse