186 / 275
Efter reformationen
lader kajerne stensætte, bygger en ny vejerbod, graver brønde, flyt
ter slagtehuset udenfor byen, kloakerer kvarteret omkring det ned
lagte Clara kloster, sætter tårne på Helligåndskirken og Nikolaj kir
ke - en energisk herre, der må have pådraget sig en hel del vrede
hos de håndværksmestre, der skulle finde sig i hans iver: På Niko
laj kirketårn »
haffuer[han] sielff tit oc offte gangitt op paa muren thil
muremesterne oc vnnderuist dennom der wdi.«.
Mange var de velger
ninger og byggeprojekter, som byens vise fædre lod optegne som
hans i den bog, han selv lod udfærdige om byens privilegier.1Hans
egen velgørenhed gav sig udtryk i stiftelsen af det studenterkolle
gium, som stadig bærer hans navn. Der var ikke blevet bygget så
meget monumentalbyggeri i København siden Hvideslægtens tid.
Hans største projekt var imidlertid fornyelsen af den middelal
derlige befæstning, og det var her, at man ved udgravningerne på
Kongens Nytorv fandt bevis for, at byggeriet havde fundet sted.
Ikke som et moderne, bastionært anlæg, men som en forstærkning
af den middelalderlige mur og vold. Det var Christian IV, der blot
20 år senere befalede nedrivningen af sin læremesters værk, så en
helt ny og moderne befæstning opstod omkring byen. Og heller
ikke med denne var kongen tilfreds. Endnu 40 år senere blev den
ne nye Østervold sløjfet, fordi Christian IV ønskede at give byen
mere plads, og derfor startede anlæggelsen af Ny-København, med
en befæstningslinie, der flyttede Østerport fra Kongens Nytorv ud
i nærheden af det, der skulle blive Kastellet. Om de to byggeglade
herrers befæstningsinitiativer fortæller Mette Svart Kristiansen i sin
artikel om renæssancens bybefæstninger, som de så ud i udgrav
ningerne på Kongens Nytorv.
Grønnegårds Havn er også et tegn på, at byen udviklede sig i slut
ningen af 1500-tallet. Der var ikke længere plads nok i havneløbet
mellem slottet og byen. Men det var i begyndelsen ikke en ideel
havn; den var for åben. Med Christian IV's anlæggelse af Christi
anshavn fik havnen lige pludselig en helt anden betydning - og
blev straks genstand for skænderier mellem København og Christi
anshavn.
Havnens betydning viser sig først og fremmest i, at det er her, at
private - købmænd, redere og skibsbyggere - får nogle rammer til
at udvikle byens muligheder for at deltage i den internationale han
del i 1600-1700-tallet. En af mulighederne var de skibsværftsaktivi
180