Efter reformationen
En af de ting, som det arkæologiske arbejde i København har været
mest præget af i de senere år, er undersøgelser af anlæg fra nyere
tid. Den intensive byggeaktivitet har ført til, at det er blevet muligt
at komme til at undersøge områder, der ellers ikke har været til
gængelige, og hvor anlæggene har været såvel middelalderlige som
nyere. På Højbro Plads blev den karré, der har rummet bygninger
siden 1300-tallet, revet ned efter branden i 1795, men først for alvor
arkæologisk undersøgt i 1994. På Kongens Nytorv fandt man Chri
stian IV's Østervold kastet op over den opfyldte middelalderlige
voldgrav. Tilsvarende var det en chance, da man inden anlægget af
forpladsen til Arkitekturcentret Gammel Dok i 1995 fik lejlighed til
at undersøge Flådens dok fra 1739. For selv om dokken først var
blevet kastet til i 1919, var der mange observationer af fortidens tek
nologi, der ikke var blevet overleveret i tegninger og fotografier,
men som måske kunne fremdrages ved en arkæologisk under
søgelse. På samme måde skete det i 1996, da den gamle B&W-grund
var blevet ryddet for at give plads til et nyt byggeri. Ikke alene stød
te man på en næsten glemt havn fra 1500-1600-tallet, men man
fandt både dele af et skibsværft og en lang række spændende skibs
fund. Hvad disse sidste angår, måtte Bymuseet indkalde kollegerne
fra Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser (NMU),
der med deres langt større ekspertise i disse specielle undersøgelser
ville kunne løse en opgave, som Bymuseet slet ikke havde kapaci
tet til.
Såvel marinarkæologien som den industrielle arkæologi er nyere
arkæologiske discipliner, som først i de senere år har fået deres
plads i Københavns arkæologi. Den industrielle arkæologis mulig
heder for minutiøst at beskrive teknologien i tidligere tiders anlæg
fremgår af Palle Schiellerups artikel om beddingerne og bradebæn-
ken ved Grønnegårds Havn. At der i denne arkæologiske disciplin
samtidig er en række muligheder for at supplere de arkæologiske
iagttagelser med studier af de skriftlige kilder, viser Henrik Frede-
ricksons artikel om Grønnegårds Havn. Men at der på grænsefla-
178