189 / 275
Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv
A f Mette Svart Kristiansen
Man har ikke tidligere arkæologisk arbejdet systematisk med de
yngre faser af Københavns befæstning. Ramsing påviste Christian
IV's vold i Nørrevoldgade, men han koncentrerede sig om at
undersøge den middelalderlige befæstning.1 Udgravningen på
Kongens Nytorv har med de velbevarede rester af befæstningsfaser
fra slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet givet en
mulighed for at dokumentere befæstningens udvikling kontinuer
ligt; her kan den følges fra anlæggelsen i slutningen af 1200-tallet til
dens sløjfning i 1647.
De yngste faser havde efterladt sig særdeles markante spor i
udgravningsfeltet. De stammede fra to meget omfattende byggeri
er, som var repræsentanter for hver deres periode i byens og befæst
ningens liv. Den ene fase fra slutningen af 1500-tallet var den sidste
af en lang række reparationer og udbygninger på den gamle mid
delalderlige befæstning, mens den anden fase fra de første årtier af
1600-tallet med sin radikale ombygning og tidssvarende udform
ning varslede nye tider for byen under Christian IV.
I forhold til de tidligere perioder af befæstningen er især Christi
an IV's befæstningsarbejder ualmindeligt godt belyst gennem Ren-
temesterregnskaberne, som er en grundig bogføring af statens
udgifter.2 Det har derved været muligt at kombinere de historiske
optegnelser med de arkæologiske resultater, og der viste sig et til
tider særdeles overbevisende - og i detaljen også overraskende -
sammenfald mellem de to kildegruppers oplysninger.
Valkendorfs ombygning i 1581
Den sidste ombygning af den gamle befæstning kunne i udgrav
ningsfeltet arkæologisk dateres til anden halvdel af 1500-tallet, og
sandsynligvis skal den kobles sammen med den store ombygning
under Christoffer Valkendorf i 1581. Valkendorf var på daværende
tidspunkt en af landets rentemestre. Den Valkendorfske Bog på
Københavns Stadsarkiv siger om Valkendorf, at
»Anno 1581 haffuer
183