191 / 275
Renæssancens bybefæstning på Kongens Nytorv
hand ladit begynde paa Kiøbenhaffns befestning. Først haffuer hand ladit
begynde wed Nørreportt att sette wolden om thill Østreportt med stor
kamp och lade ferdige giøre och arbede paa wollen. Och thiszligiste haffu
er hand ladit thend schandsze og hellingen och mur i Nørreportt och haf
fuer sielff giffued ther thill aff sin penninng och haffuer hafft sin egenn
arbeeds karle huer dag på wollen y Arbede med borgerne at det schulde gaa
for Sigh.«3
Der må være tale om et større arbejde, for Frederik II udskrev
samme år en ekstra skat til adelige, gejstlige og borgere med ejen
domme i byen til udbedring af byens befæstninger. Og det var ikke
småbeløb, der var tale om. Borgere skulle efter en ikke nærmere
opgivet procentsats bidrage efter formue, og adel blev anmodet om
et års husleje af al ejendom i byen, hvoraf halvdelen skulle betales
omgående. Kongen ville på Kronens vegne yde sin part.4
Rekonstruktion af ombygningens takt
Udbygningsfasen kunne bedst ses i udgravningsfeltet ved store
kampesten, der var sat i flere skifter langs hele feltets vestlige del.
Det var særdeles kompliceret at tolke sig frem til en sammenkob
ling af de stratigrafisk uforbundne stenkonstruktioner, tilhørende
byggegruber og senere nedgravninger fra plyndringer af kampe
sten og murværk foretaget under Christian IV. Plyndringen betød
oven i købet, at stenkonstruktionerne fra både Valkendorfs tid og
ældre faser var mere eller mindre fjernet. Det gjorde det vanskeligt
at rekonstruere udseendet og funktionen af udbygningen i 1500-tal-
let, ikke mindst i forhold til og konsekvenserne for den ældre mid
delalderlige bymur.
Den sidste større ombygning af den middelalderlige befæstning blev foretaget omkring
1580 af byens rentemester Valkendorf, og her til hørte en kraftig kampestenskonstruktion
(1). Denne ombygning fik kun kort levetid inden Chr. IV foretog en gennemgribende
modernisering af byens befæstning i begyndelsen af 1600-tallet. De mest markante spor
herfra var en port, Vandporten (2). På baggrund af dennes forløb og en række stenspor (3)
kunne forløbet af den nye befæstning rekonstrueres med dens indre (4) og ydre voldfod(5).
Den tilhørende voldgrav øst herfor havde i dette område havnefunktion, og resterne af et
stenbolværk til kajen var netop synlige i udgravningsfeltet (6). Bag befæstningen blev der
registreret rester af bebyggelse (7), og samtidig med porten var en trævandledning (8) og
en muret kloak (9). Grafik af Lars Møller Nielsen.
185