187 / 275
Efter reformationen
teter, som Bymuseets udgravninger afslørede på stedet, med bed
dinger og bradebænk. Muligheden af at en af de første ostindiens-
farere skulle være identificeret ved de marinarkæologiske udgrav
ninger understøtter dette.
På Højbro Plads kunne man følge bygningsudviklingen helt frem
til slutningen af 1700-tallet. Ulla Johansen giver i sin artikel om det
efterreformatoriske byggeri på Højbro Plads et billede af dagliglivet
i et af byens centrale områder. I kældrene har der været beboelse,
vinkældre, måske servering, og vandforsyningen til husene har
kunnet undersøges. Den store brand i 1795 satte et punktum for
beboelsen i denne karré. Som værn mod fremtidige brandes rasen,
og som et behov for åndehuller i en by, der atter var ved at spræn
ge sine rammer, blev huse med en 500-årig historie jævnet med jor
den for at give plads for et torv og en udsigt fra byens centrum
over til slottet. De arkæologiske iagttagelser af oprydningen efter
branden i 1795 har konfirmeret den sunde tanke, at oprydningen
vist er foregået på forskellig vis rundt om i byen. På Højbro Plads
var kældrene fra middelalder og renæssance bevaret, fordi pladsen
blot var blevet planeret, mens undersøgelserne i gaderne omkring
Nikolaj kirke viste en uhyre grundig oprydning; der var blevet bort
ryddet langt mere materiale end nødvendigt, før husene er blevet
genopført, så overfladeniveauet efter branden faktisk lå lavere end
før:2
Således knytter de tre udgravninger, der skal omtales i det føl
gende, an til en række udviklinger i Københavns historie. Byen bli
ver rigere, dens borgere bliver mere specialiserede - ikke mindst
under enevælden, hvor hoffet skulle betjenes. I højere grad dukker
luksusgenstande op i fundene. Handel og transport tager et hidtil
uset omfang. Rederne og skibsbyggerne holdt ikke blot til ved
Grønnegårds Havn. Børsen blev anlagt med det formål at lette kon
takten mellem fastboende og tilrejsende købmænd - kompagnierne
havde deres hovedsæder og pakhuse på Slotsholmen indtil 1700-
tallet. I Strandgade på Christianshavn står stadig det asiatiske kom
pagnis bygninger. Længere ude, i retning af Holmen, kunne Bymu
seet ved Trangraven finde de nok mest overraskende knoglefund i
byen - enorme hvalknogler, der var blevet hjembragt af hvalfange
re i løbet af 1600-1700-tallet. Det er nu billedet af en by, som vi kan
genkende, fordi så mange bygninger endnu står, og fordi de skrift-
181