185 / 275
Efter reformationen
derne mellem den arkæologiske og arkivalske undersøgelse ikke
altid gives identiske resultater, viser de to artikler også. I tilfældet
Grønnegårds Havn var det spørgsmålet om dateringen af bolvær
ket og skibsbroen, der skilte arkæologen og historikeren. Arkæolo
gen, der stoler på sin dendrokronologiske datering, daterer an
lægget til 1689, hvorimod historikeren udfra sine arkivalske under
søgelser af kortmaterialet og af de skriftlige kilder når frem til en
datering mellem 1666 og 1668. Historikeren kan foreslå, at den
daterede stolpe kan være resultatet af en senere udskiftning, mens
arkæologen kan mene, at de arkivalske undersøgelser er endt i en
»historisk svipser«. De naturvidenskabelige og kildekritiske tolk
ninger mødes ikke her.
På den anden side kunne de arkæologiske undersøgelser på Kon
gens Nytorv supplere de historiske undersøgelser af byggeproces
sen på Christian IV's Østervold. Entreprenørens manglende resul
tater kunne ikke blot aflæses af historikerne i rentemesterregnska-
berne for 1608 og 1609, der kunne fortælle, at han blev fyret for at
være for efterladende. Næsten 390 år senere kunne arkæologerne
konstatere, at arbejdet med at fylde den middelalderlige voldgrav
op var gået i stå meget hurtigt efter starten, og at der var gået flere
år, før det atter var blev sat i gang.
Skal man anskue Københavns topografiske, bygningshistoriske
og kulturhistoriske udvikling, kan der godt tales for, at middelal
deren fortsætter endnu en generation efter reformationen. Først i
anden halvdel af 1500-tallet begynder byen at blive moderniseret.
Kongen overtog efter Grevens Fejde kontrollen med byens befæst
ning, og det er ham, der sørger for at skaffe midler og mandskab til
at vedligeholde den. Borgerne skal betale. Det er tilsyneladende
også et kongeligt projekt, da Bremerholms Dyb, den fladvandede
rende mellem Bremerholm og Sjælland, bliver fyldt op, så orlogs-
værftet kommer tættere på byen, samtidig med at slottet får et nyt
haveanlæg. Det er dette område, der siden under Christian IV ind
drages til opførelsen af Skipperboderne - det første sted i Køben
havn, hvor gaderne bliver anlagt i en reguleret form med lige gader,
der skærer hinanden i rette vinkler - de første tegn på en renæs
sancebyplan.
Det er først for alvor med Christoffer Valkendorffs initiativer i
byen i 1580'erne, at der kommer gang i byens modernisering. Han
179