179 / 275
Den middelalderlige bybefæstning på Kongens Nytorv
brev til byen med en ordre om at få tingene bragt i orden uden «for-
sømmellsse«.42 I 1580 blev de gamle privilegier til skat på uden
landsk øl og vin stadfæstet.43
Til et af Christian IITs projekter, en udvidelse af byens grave,
skulle arbejderne udtages blandt «de fattige omløbende folk«. Der
var tale om et betydeligt arbejde, hvilket fremgår af de 1.200 nye
trillebøre, som blev bestilt på forskellige sjællandske klostre.
Konklusion
Udgravningen på Kongens Nytorv var den første omfattende
udgravning af den middelalderlige befæstning siden Ramsings
undersøgelser. Udgravningen gav en enestående mulighed for at
registrere befæstningens udseende og udvikling gennem hele mid
delalderen.
Arbejdet med den højmiddelalderlige befæstning gav to væsent
lige nye oplysninger. Det var muligt for første gang at opnå en date
ring af Københavns højmiddelalderlige befæstning baseret på
arkæologiske undersøgelser og naturvidenskabelige dateringer. På
denne strækning kunne den dateres til de sidste årtier af 1200-tal-
let, og der må derfor være tale om en af de sidste etaper på byens
højmiddelalderlige befæstning. Desuden kunne den middelalderli
ge bymur for første gang med sikkerhed påvises arkæologisk.
Undersøgelsen viste, at bymuren på denne strækning var samtidig
med volden og ikke en senere forstærkning.
NOTER
1. Lassen, G. F, Documenter og Actstyk-
ker til Kidbenhavns Befæstnings Histo
rie, Kbh. 1855, citatet p. 3.
2. Ramsing, H. U., Københavns historie
og topografi i middelalderen, bd. III,
København 1940, p. 18ff.
3. Ramsing, H. U., III, p. 1 og Nielsen, O.,
Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I,
København 1877, p. 45-48.
4. Ramsings lommebøger forefindes i
Arkæologisk arkiv, Københavns By
museum.
5. Befæstningens eftermiddelalderlige og
nyere tids faser behandles i Kristian
sen, Renæssancens bybefæstning på
Kongens Nytorv, nedenfor.
6. Københavns Bymuseum, arkæologisk
arkiv, Kongens Nytorv 13, Magasin,
KBM 2028.
7. Se Kristiansen, «En tidlig middelalder
lig bebyggelse ved Kongens Nytorv -
fra myte til indicium«, ovf.
173