178 / 275
Mette Svart Kristiansen
Den senmiddelalderlige befæstning
Den middelalderlige befæstnings yngre faser tegnede sig kun svagt
i udgravningsfeltet, både på grund af feltets orientering og på
grund af afgravninger af voldtoppen. Ved hjælp af søgegrøfter bag
udgravningsfeltet kunne der konstateres flere lag vest for bymuren,
som har forhøjet volden ind mod byen. Det var ikke muligt at dan
ne sig et nærmere indtryk af de yngre befæstningsfasers bredde
eller højde, ligesom de yngre faser ikke kunne dateres som andet
end senere end den ældste fase.
Heldigvis flyder de skriftlige kilder mere rigeligt, når vi kommer
op i senmiddelalderen, og det er derfor muligt at tegne et generelt
billede af befæstningens udvikling, som kan støttes af spredte
arkæologiske iagttagelser rundt omkring i byen. Poster i byens
regnskaber viser en heftig byggeaktivitet, især i de første årtier af
1500-tallet.36 Der ses udgifter på hommeyder og skanser (tårne),
byporte, bolværker eller blot til byggematerialer, men ofte opregnes
kun afregninger med borgere, som har lagt penge ud for byen. Der
er derfor svært at tegne et nøjagtigt billede af byggeaktiviteterne,
og kun i eet enkelt tilfælde, i 1543, omtales den udgravede
strækning på Kongens Nytorv specifikt.37 Omkring 1530 blev
bymuren forstærket med en bagvedliggende vold
»saa høi som
muren er høi til«,
hvorved
»Vandringen ovenpaa Volden er bleven 16
alen bred«.38
Flere voldfaser bag bymuren på Kongens Nytorv kun
ne stamme herfra.
Der var tale om betragtelige udskrivninger, og de mange udgifter
blev finansieret ved salg af byens ejendomme og lån. Eksempelvis
måtte byen i 1530 bede Vor Frue om
«ett kiærliictt Ion
« på 600 lod
sølv (svarende til ca. 86 kg) 39 for at komme «
then menige fattige
almwe Københaffns indbyggere til vndtsettning i vor store nødt oc trangh
att bygge, befeste og opholle stadzenss miure oc volde mett«A°
1 1551 gav
Christian III tilladelse til at benytte den indkomne told på fremmed
vin og øl til udbedringsarbejder på byens befæstning, og ordet
fremdeles tyder på, at det forhold havde været gældende et stykke
tid. Det ændrede åbenbart ikke nævneværdigt på befæstningens
stand, som af Frederik II i 1567 omtales som «megitt forfallditt«. I
den forbindelse blev byens indtægter yderligere forbedret ved tilla
delse til også at føre skat på malt til ølbrygning i selve byen.41 Det
havde ikke den ønskede effekt, og i 1572 skrev Frederik et vredt
172