163 / 275
Udgravningsmetode
Udgravningsfeltet afdækkede blot den østligste del af den middel
alderlige vold. Hovedparten af feltet var udfyldt af den foranlig
gende voldgrav og af yngre opfyldning. Heldigvis for forståelsen af
det meget komplicerede anlæg kunne der trækkes søgegrøfter på
tværs af volden ud over udgravningsfeltets - den kommende stati
ons - vestlige udstrækning. I den sydligste del af feltet var det
muligt at komme helt ind til Magasins facade. Disse søgegrøfter
gjorde det muligt at etablere flere værdifulde profilsnit gennem
hele befæstningen så både voldgade, vold, bymur og voldgrav blev
belyst, og søgegrøfterne blev altafgørende for en forståelse af
befæstningens byggeetaper.
Anlæggets karakter og voldforløbets udstrækning i forhold til
udgravningsfeltets grænser indbød til en dokumentation overve
jende baseret på profilsnit. Hvor der ikke blev gravet grøfter igen
nem befæstningen, blev jorden fjernet stratigrafisk, dvs. følgende
de enkelte lag fra top til bund. Der indgik en del sterilt under
grundsmateriale i både befæstning og i Christian IV's opfyldning af
den middelalderlige voldgrav. Hvor det blev skønnet forsvarligt,
blev disse omfattende jordmasser fjernet med en lille gravemaski
ne, som udgravningsholdet havde til rådighed. Al kulturjord, som
indgik i befæstningen, blev dog gravet i hånden eller soldet med
henblik på at finde daterende genstande, og der blev udtaget
makrofossilprøver og opsamlet knoglemateriale til zoologisk
undersøgelse.
Den middelalderlige bybefæstning på Kongens Nytorv
Oversigt over udvalgte anlæg i forbindelse med den middelalderlige befæstning. Denne
etape af byens befæstning blev anlagt i de sidste årtier af 1200-tallet. Befæstningens forløb
ind mod byen (1) er rekonstrueret på baggrund af enkelte iagttagelser i søgegrøfter i for
bindelse med udgravningsfeltet, mens dens ydre voldfod (2) ud mod voldgraven (3) klart
kunne følges i hele udgravningen. Voldgravens vestlige kant lå uden for udgravningsfeltet.
I overgang mellem vold og voldgrav sås rester af en palisaderække (4). Med udgravningen
lykkedes det for første gang at finde resterne af den middelalderlige bymur, hvoraf dele af
fundamentet var bevaret (5). Teglstenene til byens mur blev brændt på stedet i en teglovn
opført til lejligheden (6). Bag volden blev fundet en voldgade (7), samt affaldslag (8) i en
træforet grøft (9) udsmidt fra husholdningerne bag volden. Resterne af en kampestensmur
(10) kunne være resterne af befæstningstårnet Smørhætten. Grafik af Lars Møller Nielsen.
157