158 / 275
Ulla Johansen
grøft F, så lagets udbredelse i øst-vest-
lig retning er ikke fuldt klarlagt.
14. Ved en planlagt hævning af terrænet
kan teglstensbrokkerne naturligvis
være kørt til Højbro Plads-området fra
andre dele af byen.
15. TL-dateringerne er alle gennemført af
Vagn Mejdal, Nordisk Laboratorium
for Luminescensdatering, Forsknings
center Risø.
16. En TL-datering af meget orange tegl
stumper i brolægningsfladen S på
afgravet undergrund gav resultatet
1100 +/-50 år!. Resultatet er baseret på
flere målinger. Hvis resultatet er rigtigt,
drejer det sig om meget gamle teglsten
her i Danmark. Keramikdateringen af
den brolægningsflade, som teglstyk
kerne indgik i, siger derimod engang i
1300-årene, så rigtigheden af daterin
gen kan bringes i tvivl.
17. KBM 1213: murstykkerne EB og SA.
18. Den yderst sparsomme fundering
under de påtrufne murværksstykker
var kendetegnede for både middelal
derlige og efter-reformatoriske mur
stykker. Kun i området længst mod syd
over den gamle strandkant blev der
påtruffet kraftige kampestensfunda
menter. Ellers stod murene oftest direk
te på ældre kulturlag.
19. I middelalderen opereredes ikke med
matrikelnumre. Den første matrikule-
ring i København skete i 1689, hvorfra
de her benyttede matrikelnumre stam
mer. Da Højbro karréen blev nedlagt,
har området ingen nyere matrikulering
opnået.
20. Tønden har benævnelsen KMB 1212
OF.
21. Dateringen er foretaget af O. Hylleberg
Eriksen, Nationalmuseets Naturviden
skabelige Undersøgelser.
22. Kohornene er fjernet for at blive brugt
til f.eks. kamme og andet, mens kostej
lerne herefter er et affaldsprodukt. På
den store mængde stejler fra netop den
ne brønd sad alle stejlerne tilbage på en
rest af kokranier. Man kunne se, at
køerne var blevet slået ihjel med et slag
i panden.
23. Ramsing H. U., HMK 2,1909-10, s. 544ff.
24. Dateringen bygger på keramik- og sko
materialet fra affaldslag imellem bro
lægningsfladerne. Stratigrafisk var det
ikke muligt at sammenkæde de omtal
te brolægninger med brolægningsfla
derne inde i hovedfeltet.
25. Murstykkerne KBM 1213 El og EF.
26. Nielsen, O. 1881: Kjøbenhavns Historie
og Beskrivelse, 1. del: Kjøbenhavn i
Middelalderen, s. 145 (han placerer hu
set på østre hjørne af Amagertorv og
Højbrostræde). Bruun, C. 1887: Kjøben
havn. En illustreret Skildring af dets
Historie, Mindesmærker og Institutio
ner bd., 1, s. 84f. (samme placering som
O. Nielsen, men skriver ud mod
Læderstræde - hjørnegrunden har ikke
placering ud for Læderstræde!). Kjers-
gaard E. 1980: Byen og borgen Havn.
Københavns Historie bd. 1 indtil år
1600 (Cedergreen Bech, S. m. fl. red.), s.
157 (gården placeres stadig iflg. traditi
onen ved Amagertorv) og Ramsing, H.
U., Københavns Ejendomme 1377-1728.
II. Strand Kvarter, s. 15f., der placerer
Hans Bogbinders gård på matrikel nr.
71 - efter 1689-matriklen).
27. Lindberg, K. 1996: Sirenernes stad
København By og bygningshistorie før
1728. Bd. III, s. 58ff.
28. Kjersgaard, E. 1980, s. 156f.
29. KD I nr. 197.
30. Kjersgaard, E. 1980, s. 152ff.
31. Samme s. 157ff.
32. Se bl.a. Gamrath, H.: » Tidstavle over
Københavns ældre historie til ca. 1600«
i KØBENHAVN før og nu - og aldrig
bd. 11, s. 146ff.
33. Spørgsmålet er, om kilderne giver
dækning for fremstillingen i H. U.
Ramsing, Københavns Ejendomme
1377-1728. II. Strand Kvarter, s. 15, der
her refereres.
34. Samme.
35. Kjersgaard E. 1980, s. 156f.
36. de Thurah L. Hafnia Hodierna, Kbh.
1748. Genudgivet 1967 med efterskrift
af S. Linvald, s. 189f.
37. Bruun, C., s. 84ff.
38. KD I nr. 185, s. 236.
39. KD I nr. 292.
40. Ramsing H. U., Københavns Historie
og Topografi i Middelalderen 3. bd.,
Kbh. 1940, s. 183, med henvisning til
KD 1 ,185.
41. De af H. U. Ramsing, Københavns
152