154 / 275
Ulla Johansen
og historien om Hans Bogbinder kendes er fra 1748, hvor Thurah i
Hafnia Hodierna omtaler huset »Ey langt fra denne Gaard
(Stenbocks
gård ned til Gammel Strand)
er en Gade, som løber fra Amagertorv ned
imod Gammel-Strand, og som kaldes Høybro-Stræde. Denne nævner jeg
allene for et gammelt merkværdigt Huuses Skyld, som derudi for kort Tid
siden befandtes, der med meget Gothisk Bildthuggerie var ziiret, og i hvil
ket, efter Historiens Lydelse, Kong CHRISTIAN den Anden, Kong HAN
SES Søn, i sine unge Aar skal ordentlig have gaaet hos en Eæremester i
Skole, osm en anden Privat-Mands Barn; men dette Huus er for kort siden
for Alderdoms Skyld nedtagen, og Pladsen med en nu brugelig Bygning
forsynet«.36
Her er altså tale om et middelalderligt stenhus et sted i
Højbrostæde.
I C. Bruuns værk om København fra 1887 omtales Hans Bogbin
ders gård som liggende på hjørnet af Højbrostræde og Amagertorv
lige ud for Læderstæde.37 Herfra går placeringen videre til andre
skribenter, der lægger gården på den østlige hjørnegrund af
Højbrostræde, syd for Amagertorv. Denne placering på karréens
nordlige matrikel kan under ingen omstændigheder passe, idet det
te grundstykke tydeligt beskrives at være ejet af Willom von Bom
mel i 149638 og siden, i 1547, beboet af Mattis Lyckensen.39 I kilden
fra 1496 optræder Hans Bogbinder ligeledes med en gård, men her
drejer det sig om en gård på sydsiden af Amagertorv.40
Første gang Hans Bogbinder kædes sammen med matrikel nr. 71,
Strand Kvarter er i H. U. Ramsings kvarterbøger. De af H. U. Ram
sing benyttede arkivalier til opklaring af Hans Bogbinders hus' pla
cering er ikke mange, og deres topografiske informationer giver
ikke en sikker placering af gården.41 Muligheden for, at gården lå
på matrikel 71, kan ikke udelukkes, men den kan heller ikke sikkert
belægges gennem de bevarede kilder. Ad arkæologisk vej kan en
pålidelig konstatering af placeringen på dette sted heller ikke etab
leres. At der har stået teglstenshuse på stedet blev bekræftet ved
udgravningerne, men der blev ikke fundet spor efter en badstue på
nogen af matriklerne ud imod Højbrostræde.42 Spændende i denne
sammenhæng er dog en vurdering fra 1760, hvori der omtales en
badstue i kælderen under gadehuset ud mod Store Færgestræde,
dvs. på netop matrikel nr. 71's østlige del43 - kan det være den
berømte badstue, der har overlevet indtil dette tidspunkt? Udgrav
ningerne berørte ikke dette område ud mod Store Færgestræde, så
148