Previous Page  151 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 151 / 275 Next Page
Page Background

Fra strand til stenhuse på Højbro Plads

Diskussionen om placeringen af dels den ældste bro fra byen over

til Slotsholmen, dels af lokaliseringen af havnefronter og bolværk,

er gammel i de topografiske værker om København. H. U. Ramsing

mente, at flere svære egepæle, der blev set under bygningen på

hjørnet af Højbro Plads og Gammel Strand, stammede fra den æld­

ste bro over til Slotsholmen, og han mente at kunne bestemme bro­

ens retning og placering.23 Udgravningen i 1994 med kloakgrøften

langs Gammel Strand gik på tværs af forløbet af den af Ramsing

foreslåede bro. Der fandtes dog her ingen spor af pæle, der kunne

relateres til en tømmerbygget bro.

Som tidligere omtalt er strandområdet fra tidlig tid blevet under­

kastet forskellige kraftige opfyldningsprocesser. Den arealmæssige

omfang af disse var meget forskellig, men de trange undersøgel­

sesforhold i den smalle kloakgrøft gjorde det arkæologiske arbejde

meget vanskeligt. Brolægningerne stammer fra 1300-årenes første

halvdel, og derover sås igen opfyldslag.24

I den nord-syd gående tilkoblingsgrøft, der løb forbi Absalon-sta-

tuen, fandtes intet tværgående bolværk. I kloakgrøften imod vest

langs med Gammel Strand blev toppen af flere nedhamrede ege­

pæle frilagt i kote +0.50 m. o. h., og derover var udelukkende nyere

aflejringer. Egepælene stod meget spredt og ikke i en lige linje, og

en enkelt blev dendrokronologisk dateret til ca. 1356. I området

nord for pælene sås mange store kampesten, og her har vi givetvis

at gøre med resterne af en kraftig pilotering i et område vest for

Højbro Plads. Både egepæle og kampesten må tolkes som rester af

en planering af området umiddelbart indenfor et øst-vestorienteret

bolværksforløb.

I hele grøftens længde sås kun på et meget lille stykke af grøftens

sydprofil et regulært plankebygget bolværk bevaret op til kote 0.40

m.o.h. Det kunne ikke undersøges yderligere pga. placeringen

udenfor grøften. Vi fik således ingen datering af bolværket, og om

det er samtidigt med den nord for liggende pilotering er derfor uaf­

klaret. Tidligere er påvist, at terrænet allerede i højmiddelalderen

ud for Absalonstatuen var hævet til omkring kote 1.5 m. o. h., og det

kan således kun være rester af de nedre dele af henholdsvis bol­

værk og pilotering, som udgravningerne frilagde. Nyere forstyrrel­

ser og afgravninger havde helt ødelagt den øvre del. Stemmer date-

Bro

,

havn og bolværk

145