157 / 275
bebyggelsesmæssige udnyttelse af området intensiveredes kraftigt
fra 1300-årene. De bevarede stykker af teglstensmurværk, der ind
gik i karréens kælderbygninger helt frem til karréens nedlæggelse i
1795, har TL-dateringer fra højmiddelalderen og frem til slutningen
af 1600-årene. Der skete her et omfattende genbrug af gammelt
murværk ved nybyggeriet af kældrene i 1600-1700-årene.
Spor af matrikuleringen på stedet blev ikke konstateret ved
udgravningerne, og således kunne en tiltrængt arkæologisk afprøv
ning af holdbarheden af H. U. Ramsings matrikelopdeling af områ
det ud fra Roskildebispens Jordebog desværre ikke gennemføres.
Fra strand til stenhuse på Højbro Plads
NOTER
1. Den arkæologiske nødudgravning blev
betalt af bygherren, Københavns Kom
mune. Udgravningen har sagsnummer
KBM 1213.
2. For resultaterne af den arkæologiske
undersøgelse af disse kældre, se neden
for, Ulla Johansen, Byggeri på Højbro
Plads efter reformationen.
3. Dahl, B. Westerbeek: » Gamle Køben
havnske bykort og prospekter« i Bram
sen, B. (red.)København før og nu - og
aldrig bd. 11, Kbh. 1991 s. 6ff.: Bl. a. Van
Wijcks stik fra 1611, Resens kort fra
1674, Geddes kvarterkort fra 1757 og
Geddes eleverede kort fra 1760-61.
4. Kjøbenhavns Diplomatarium. Samling
af Dokumenter, Breve og andre Kilder
til Oplysning om Københavns ældre
forhold før 1728 1872-87 (herefter for
kortet K.D.): II nr. 84, K.D. IV nr. 226 og
K.D. I nr. 185 s.236 (Højbrostræde) og
K.D. II nr. 83 og nr. 143, K.D. IV nr. 213,
250, 271, 247 og nr. 251 (Store Færge
stræde).
5. I skriftlige kilder kaldes torvet bl.a. Thi-
deskemannegade i 1389 og Øster Torv i
1392. Første gang Amagertorv kaldes
ved dette navn er i 1472 (H. U. Ram
sing: Kjøbenhavns Ejendomme 1377-
1728 bd. II Strand Kvarter, Kbh. 1943, s.
9).
6. K. D. II nr. 1, K. D. I nr. 122,127 og 137.
Navnet Blidebro kan ikke sikkert for
bindes med Højbro.
7. Se bl. a. Skaarup, Bi, » The Origins of
Copenhagen« i Aspects of Maritime
Scandinavia AD 200-1200, Roskilde
1989, s. 223-230.
8. Ramsing H. U.: » Bidrag til det gamle
Københavns Topografi« i Historiske
Meddelelser om København (HMK),
Bd. 2, 1909-10, s. 546. Placeringen af
pælene er indtegnet på fig. 7 i samme,
s. 544.
9. Naturforholdene blev registreret i den
nord-sydgående kloakgrøft F og i den
øst-vestgående grøft H langs Gammel
Strand.
10. Dateringen af disse lag er sket ud fra
fund af keramik, og keramikdateringen
blev foretaget af stud. mag. Vibeke
Mårtens og stud. mag. Annemette
Kjærgaard.
11. De kraftige gødningsholdige kulturlag
har ved afsættelsestiden haft en større
tykkelse end den i dag eksisterende.
Lagene virkede kraftigt sammenpres
sede, og de i dag observerede topni
veauer for lagene stemmer givetvis
ikke overens med de oprindelige topni
veauer i afsættelsestiden.
12. Tovværksprøverne er undersøgt af Ole
Magnus, Århus.
13. Kalkstenslaget ZI blev kun påtruffet i
151