156 / 275
Ulla Johansen
en eventuel datering ad arkæologisk vej af den i 1760 nævnte
badstue var ikke mulig.
De bevarede skriftlige kilder fastlægger ikke entydigt placeringen
af Hans Bogbinders stenhus, og de arkæologiske iagttagelser i
området kan heller ikke med sikkerhed bestemme placeringen af
netop dette stenhus med tilhørende badstue til matrikel nr. 71.
Afslutning
De arkæologiske undersøgelser på Højbro Plads gav en spænden
de mulighed for at verificere eller afkræfte en række af de hypote
ser om Københavns topografi, som tidligere er blevet fremsat. Det
te gjaldt såvel de arkæologiske som de historisk-topografiske tolk
ninger af byens udvikling. Udgravningens resultater falder i to
adskilte temaer - de kyst- og havnerelaterede anlæg med bolværk
og gentagne opfyldninger samt den efterfølgende bebyggelse på
stedet, der efter den kraftige byggemodning for alvor sætter ind i
1300-årene.
Vi fandt her en oprindelig flad strandzone, der allerede i 1000-
1100-årene blev brugt til affaldsplads. I 1200-årene kom den første
egentlige planering af området gennem udlægning af kraftige
kalkstenslag. Jordarbejder i form af gentagne hævninger af områ
dets terræn med tilhørende nye brolægningsflader førte efterhån
den i 1300-1400-årene til, at hele området helt ud til det nuværende
Gammel Strand kunne indrages til bebyggelse og anden bymæssig
aktivitet. Problemer med oversvømmelser i den sydligste del af
strandzonen - det mudrede og sumpede terræn - nødvendiggjorde
terrænhævninger før området kunne udnyttes. De arkæologiske
undersøgelser gav ikke entydigt belæg for at koble det meget be
grænset undersøgte bolværk og den tilhørende kraftige pilotering
langs Gammel Strand sammen med den første bebyggelse i Højbro
karréen.
Først fra omtrent midten af 1300-årene ses en bebyggelse på ste
det, og det tilmed med teglstenshuse, hvorom der, pga. bevarings
forholdene, desværre ikke kan siges meget.
At det våde område overhovedet blev taget i brug til den ekspan
derende bybebyggelse, vidner sammen med det faktum, at de
arkæologisk påviste bygninger fra 1300-årene alle er opført som
teglstenshuse, om stedets centrale plads i byens topografi. Den
150