Previous Page  153 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 153 / 275 Next Page
Page Background

Fra strand til stenhuse på Højbro Plads

Meissenheim Bogbinder. Netop hans gård med tilhørende stenhus

liggende i Højbrostræde er ofte behandlet i litteraturen omkring

Københavns historie.26 Senest har Kirsten Lindberg i 1996 behand­

let matriklens historie og bygningshistorie.27

Hans Meissenheim Bogbinder var en velstående mand, der på

trods af kaldenavnet, som han givetvis havde arvet efter sin fader,

tjente til livets ophold som succesfuld købmand.28 Hans Bogbin­

ders økonomiske og sociale status kan læses ud af den fortegnelse

over byens våbenføre mænd, der er bevaret fra o. 1510.29 På den

lange liste siges kun to personer at komme selv sjette, dvs. med 5

mand fra husstanden udover den nævnte. Hans Bogbinder er den

ene. Han har tilhørt den absolutte økonomiske elite i datidens

København. Listen viser også, at byens sociale og økonomiske cen­

ter stadig i 1500-tallet lå i områderne langs stranden, nemlig i

Strand og Mogens Laurensens rodemål.30

Kong Hans lod en tid sin søn, den senere Christian II, opfostre i

huset hos vennen Hans Bogbinder og hustruen Birgitte, ligesom

kongen siges at have været en hyppig gæst i badstuen hos Hans

Bogbinders.31 Hans Bogbinders to sønner Ambrosius og Hans blev

derigennem venner med kongesønnen Christian. Ambrosius blev

ligesom faderen borgmester i København og kom under reformati­

onen til at spille en vigtig rolle på netop Christian ILs og luthera­

nernes side.32

Hans Bogbinders stenhus og badstue?

Historisk set er de involverede personer velkendte, men mere pro­

blematisk er placeringen af det stenhus med badstue, som Hans

Bogbinder muligvis ejede i slutningen af 1400-årene og indtil sin

død o. 1515, hvor enken Birgitte tilsyneladende arvede huset.33

Senere, ved Birgittes død o. 1521, arvede de to sønner hver deres

broderiod af ejendommen. Kongen erhvervede ved borgmester

Ambrosius Bogbinders selvmord i 1536 dennes del af ejendommen,

og i 1552 overdrog broderen Hans sin del af gården til kongen,

hvorefter der i kronens tid som ejer blev apotek i ejendommen.34

Den topografiske stedfæstelse af Hans Bogbinders stenhus er ikke

entydig, hvis udgangspunktet er oplysningerne fra de bevarede

skriftlige kilder, og ikke de mere eller mindre enslydende senere

historier omkring gården og dens placering.35 Første gang gården

147