264 / 275
Perspektiverne for studiet af Københavns arkæologi
Derfor er det også et stærkt ønske fra de københavnske byarkæo
loger, at der skaffes midler til et forskningsprojekt, så en samlet
arkæobotanisk undersøgelse af de mange prøver, der gennem tiden
er blevet hjemtaget, kunne iværksættes. Her er en gennemgang og
analyse af Rosenkjærs materiale, som stadig eksisterer også yderst
væsentlig.
Københavns arkæologi bliver i hovedsagen kun bedrevet med
såkaldte nødudgravninger. Arkæologiske undersøgelser der i følge
Museumslovens § 26 skal foretages, når et bygge- og anlægsarbejde
kommer til at berøre arkæologiske interesseområder. Dette yder
mange resourcer til arkæologien, da undersøgelserne financieres af
Rigsantikvaren eller af offentlige bygherrer; men det giver også en
- for den arkæologiske forskning - ret tilfældig undersøgelsesprak
sis, fordi det kommer til at handle om redningsaktioner på steder,
hvor der skal bygges, i stedet for undersøgelser af områder, som
findes umiddelbart væsentlige for forskningen. Dette må dog ikke
stoppe forskningen af Københavns arkæologi. Det er til enhver tid
arkæologernes opgave at gøre denne nødvendighed til en dyd, og
derved få det maksimale ud af enhver undersøgelse. Københavns
Bymuseums politik på det arkæologiske område er derfor kun at
tage så mange og så store undersøgelser, som institutionen kan kla
re, uden at det går ud over kvaliteten af de iværksatte udgrav
ningsprojekter, således at de kan følges helt til dørs.
Det er dog »redningsarkæologiens« forbandelse, at der aldrig er
tid eller penge til en ordentlig samlet bearbejdning af materialet fra
de mange små og store arkæologiske undersøgelser. Det er arkæo
logens vilkår at måtte ødelægge sit undersøgelsesobjekt ved selve
undersøgelsesarbejdet. Det eneste, der er tilbage, når undersøgel
sen er slut, er de hjemtagne fund og arkæologens rapport, tegnin
ger og fotos. Der er sjældent mulighed for at komme tilbage og
undersøge en gang mere. Men de spørgsmål til materialet, som
denne gennemgang har peget på, viser, at der er mange mulighe
der, der kan og bør udnyttes i dette allerede foreliggende materia
le. Denne bearbejdning må ske i et samarbejde mellem arkæologer,
historikere, naturvidenskabsfolk og andre interesserede fagfolk.
Ovenfor er foreslået et Projekt Middelalderbyen København, der
skulle bringe forskningen i Københavns historie i middelalderen
frem på det stade, som mere heldige danske byer og de fleste
258