261 / 275
Perspektiverne for studiet af Københavns arkæologi
om. Vi kan nogenlunde følge gadenettets udvikling, men de huse,
som blev bygget langs gaderne, kender vi stadig alt for lidt til.
Dateringer af udgravede huse har vi få af, og materialet fra Lille
Kirkestræde og Højbro Plads er for snævert til at kunne give os en
antydning af, hvorledes boligsammensætningen har set ud i
København middelalderen igennem. Forholdet mellem lerklining,
bindingsværksbygninger og stenhuse har givetvis ændret sig i
løbet af middelalderen, ligesom der er sket en ændring og en
udvikling i husenes funktioner. Ud fra de bevarede skøder kan man
se, at variationerne i boligstørrelse og -disposition har været store.
Undersøgelser af bolig og erhverv, arealudnyttelse, boligindretning
og de kirkelige institutioners betydning ville også være meget ønsk
værdige.
Med sådanne undersøgelser bevæger perspektiveringen sig op på
et nyt plan. For med spørgsmålet om byens erhvervs- og bolig
struktur bevæger vi os over i et meget forsømt kapitel i Køben
havns middelalderhistorie - nemlig dens økonomiske og sociale
historie. Det er en skam, for det kildemateriale, der findes til
Københavns middelalderlige historie, er faktisk særdeles omfatten
de.
Da man i slutningen af 1970'erne iværksatte Projekt Middelalder
byen, gik man uden om København. Årsagen var, at materialet -
særlig det skriftlige kildemateriale - var for omfattende. Den heldi
ge kildesituation har derfor haft den uheldige virkning, at en
grundlæggende behandling af København i middelalderen er ble
vet udsat, indtil et nyt, tværfagligt forskningsprojekt kan stables på
benene. Som det er blevet vist på de foregående sider, er der nok at
beskæftige sig med - og mere vil komme til. Vi mangler et dybere
gående studium af Københavns rolle som marked og som handels
plads på baggrund af forholdene i Øresundsregionen. Det er tyde
ligt, at byen er det sted, hvor udlændinge kommer for at handle i
Danmark i forbindelse med Skånemarkedet. Derfor vil byens rela
tioner til Hansestæderne, dens position i det nordtyske og baltiske
handelsmønster og de kulturelle, sociale og økonomiske kontakter
til det nordtyske område være et særdeles spændende område at
udforske. Indvandringen fra disse områder er allerede i anden
halvdel af 1300-tallet, udfra Roskildebispens jordebog og brevma
terialet at dømme, temmelig omfattende.
255