259 / 275
Perspektiverne for studiet af Københavns arkæologi
i det kulturlag, som han betegner som »teglstensfrit« og for første
gang at få et kendskab til, hvilken type bebyggelse, der fandtes på
handelspladsen. De arkæobotaniske undersøgelser vil få endnu
større betydning ved sådanne undersøgelser i dette område, hvor
den nutidige bebyggelse lægger sig hindrende i vejen for andet end
mindre udgravninger.
Spørgsmålet om den første kirke er blevet knyttet uløseligt sam
men med Clemensstadens eksistens. Fra Rosenkjærs første fund af
en stenkirke med en formodet forgænger af træ under Frederiksberg-
gade har sammenhængen mellem kirke og tidlig by været tæt -
som også selve betegnelsen Clemensstaden for denne bydannelse
antyder. Her er fremskaffelsen af sikre dateringer en absolut nød
vendighed. Der mangler endnu en grundig undersøgelse og sikre
naturvidenskabelige dateringer for, at det endeligt kan bevises, om
Skt. Clemenskirken under Frederiksberggade virkelig er byens
ældste kirke, selvom meget peger på, at den er det.
Endelig vil yderligere undersøgelser af Clemensstadens befæst
ning være nødvendige. Siden Ramsing har der ikke været foretaget
noget snit tværs igennem vold og grav, der kunne give en grundig un
dersøgelse af hele anlægget og sikkert beskrive såvel dets opståen
som sløjfning. Revisionen af hans tolkninger er for længst begyndt,
men en moderne, grundig udgravning, der i format svarer til dem,
som han foretog i årene efter 1900, mangler. Dateringer fra én un
dersøgelse er heller ikke nok til at tidsfæste anlægget. En nærmere
præcisering af sløjfningstidspunktet er ikke mindst af stor betyd
ning, givet de nye tolkningsmuligheder for den senere middelalder
befæstning, som udgravningerne på Kongens Nytorv lægger op til.
Strandlinien er endnu et af de problemer, som Københavns ar
kæologi for de første af Middelalderens århundreder må søge at få
et mere indgående overblik over. Det gælder både udredningen af
dens nøjagtige forløb til forskellig tid, hvor meget den flytter sig, og
om der har været ændringer i vandstanden. Diger, afvandingska
naler og affaldsophobning er blandt de menneskeskabte faktorer,
der kræver nøje undersøgelser. Spørgsmålet om planlagt eller
tilfældig opfyldning kan, som det har vist sig ved udgravningerne
på Højbro Plads, føre til interessante iagttagelser af eksistensen af
landingspladser, og dette har igen betydning for vores forståelse af
byens rolle som handels- og overfartsby.
253