254 / 275
Ulla Johansen
forskelligt erhverv fra kælderen er klart. Når det således på dette
tidspunkt udtrykkeligt forbydes, kan det afspejle de tidligere for
hold i kældrene i Højbrostræde, ligesom de viser kongens ønske
om en
zirlig
og ren gade, hvorfra færdslen over til slottet gik for
kongelige gæster i landets hovedstad.
Vandforsyning
Der har for indbyggerne i København ofte i byens historie været
store anstrengelser forbundet med at skaffe rent drikkevand. Over
alt ved jordarbejder i København møder man de kendte vandled
ninger af udhulede træstammer - såkaldte pipholter. De ligger
under gaderne og de ses inde på matriklerne, hvor de blev ført ind
til vandposter og pumperedskaber på gårdspladsen eller måske til
vandposter inde i kældrene af specielt fornemme bygninger. Op
gennem 1500-1700-årene var vandforsyningen et stort problem for
indbyggerne i København. Byens vandforsyning bestod dels af
springvand og dels af pumpevand. Springvand fra fjernere højere
liggende kilder, bl.a. Emdrup Sø, der blev ledt ind til byen i vand
ledninger var det ved hjælp af tekniske foranstaltninger muligt at
hente op i springvand
.34
Pumpevand derimod førtes ind til vand
posterne i byen fra voldgravene - og det siger sig selv at pumpe
vandet dermed ikke har været nær så rent som springvandet
.35
For
skellen mellem spring- og pumpevand lå altså hovedsagelig i kva
liteten og dermed prisen for den enkelte husejer, der var tilknyttet
et vandkompagni. Ved udgravningen på Højbro Plads blev der som
forventet frilagt mange pipholter. Vandledningerne gik fra Højbro
stræde ind på matriklernes gårdspladsarealer. Ved de store matrik
ler nr. 7 0 /7 2 og 7 1 /7 3 nævnes i vurderinger og brandtaksationer
både pumpevand og det langt finere springvand.
Udgravningerne frilagde ud over de mange vandledninger des
uden to træsatte 1500-tals brønde. Den ene plankebyggede brønd
fandtes på matrikel nr. 71 /73 "s gårdsplads og den havde en kva
dratisk brøndkasse, der nederst bestod af fire solide bjælker
.36
Der
over sås planker op langs alle brøndens fire sider. Ved brøndens
etablering var der i brøndnedgravningshullet pakket et kraftigt lag
blåler omkring brøndkassen før opfyldning. Indenfor i bunden af
brønden var nedsat et større bødkret kar, og bunden stod i kote -
0,70 m. o. h. Der var bevaret et afsat skidtlag fra brøndens funkti
248