251 / 275
Byggeri på Højbro Plads efter reformationen
0,60 til 1,30 m. o. h., og deres fysiske udformning varierede ligele
des meget. De fleste frilagte kældergulve var lagt af teglsten, både
hollandske mopper, normalteglsten, flensborgsten og munkesten
.23
Teglstenene var gerne lagt i et planlagt mønster, og de stod både på
højkant eller - som oftest - på den flade side. Eksempler på gulve
af andre materialer såsom store rektangulære kalkstensblokke eller
trægulve af svære fyrretræsplanker var derimod få. Der blev ikke i
nogle af de frilagte kældre fundet simple jordstampede gulve eller
gulve lagt af ler. Da funktionen af de forskellige kældre ikke ad
arkæologisk vej med sikkerhed kunne bestemmes, er det ligeledes
ikke muligt at kæde bestemte gulvbelægninger sammen med
bestemte funktioner i kælderrummene.
I mange gulve var der rester af teglsatte eller træforede afløbsren
der, der bl.a. har tjent til at holde kældergulvene tørre og til at
opsamle indsivende vand i kældrene. I kælderen under matrikel nr.
69 /71 endte en sådan teglsat afløbsrende i en nedgravet tønde
under kælderens søndre murforløb - en såkaldt sump. Tønden hav
de tilsyneladende tidligere fungeret som opsamlingstønde for
vand, der blev ledt direkte i tønden fra en tilkoblet pipholt igennem
en sammenkobling i tøndens side
.24
Gulvene i karréens tre sydligste kældre skilte sig ud ved at være
lagt på underlægningsmaterialer langt kraftigere i tykkelse end for
de nordlige kældres vedkommende. Hovedsagelig drejer det sig
om kraftige vandstoppende lerlag. Der har i det sydlige område af
karréen givetvis været langt større problemer med indsivende
vand, idet bygningerne blev anlagt over den oprindelige fugtige
strandkantszone. Samtlige kældergulve kunne bredt dateres til den
senere del af 1600-årene og 1700-årene.25
Grundudnyttelse
De frilagte kældre lå alle sammenbyggede og fulgte matriklernes
bredde fra skel til skel ud imod Højbrostræde. De forstyrrende
dækningsgrave fra
2
. verdenskrig havde som nævnt bortgravet
stort set alle områder af gårdspladsarealerne i Højbro karréen, så
det var umuligt ved udgravningerne at få et fuldstændigt overblik
over matrikeludnyttelsen i hovedfeltets 250 m
2
store område. Ad
arkæologisk vej kunne bredden på matriklerne således bestemmes,
men kun for matrikel nr. 7 1 /73 's vedkommende var det muligt at
245