Ulla Johansen
bestemme matriklens omtrentlige længde fra Højbrostræde til Sto
re Færgestræde; den var på omtrent 25 m tillagt bredden på kæl
dervæggene til begge gader
.26
For stort set alle de kældersektioner,
som udgravningerne frilagde i 1994, blev den vestlige ydervæg
desværre kun sjældent konstateret, og det betyder, at facademur
værket ud mod Højbrostræde stadig ligger bevaret under gaden i
dag. Kun i kælderen på matrikel nr. 69 /71 blev den vestlige yder
væg mod Højbrostræde fundet, og i samme mur stod resterne af en
velbevaret trætrappe, der har ledt fra kælderen og op til gaden. Det
te var iøvrigt også den eneste trappe, som udgravningerne i 1994
stødte på.
I vurderinger og brandtaksationer fra 1700-årene kan det ses, at
der stort set var kældre under alle matriklernes bygninger i Højbro
karréen, ligesom der under flere gårdspladsområder omtales kæl
dre, hvoraf enkelte beskrives som overhvælvede
.27
I
Den Generale
Opmåling
, der færdiggjordes i 1755, kan grundudnyttelsen på
matriklerne i Højbro-karréen studeres.
De indhentede arkæologiske data omkring kældrene og deres
størrelse passer generelt set overens med målene fra
Den Generale
Opmåling.
Det har således været muligt at opdele og identificere de
arkæologisk påtrufne kælderrum med de enkelte matrikler og
deres tilhørende gadehuse med underliggende kældre. De større
matrikler som nr. 7 0 /7 2 og 7 1 /7 3 i Højbro-karréen er firlængede
bygningsenheder med et lille gårdsrum i midten. Det var netop af
kældrene under disse to matriklers gadehuse, at der blev frilagt are
almæssigt større dele ved udgravningerne i 1994.
Brugen af kældre i 1600- og 1700-årenes København
Før den omfattende nedrivning fandt sted, var kældrene næsten
fuldstændig tømte, og således var der sjældent efterladt genstande
eller inventar på gulvene til nærmere opklaring af den datidige
udnyttelse af kælderarealerne under de enkelte gadehuse. Der var
heller ikke mange genstande i de kraftige nedbrydningslag over
kældergulvene, men man får dog et indtryk af vægudsmykningen
i ejendommenes øvre etager op imod brandtidspunktet bl.a. gen
nem fund af bemalede hollandske fliser. Hverken bevaret murværk
eller gulve i de undersøgte kældre bar synlige spor af den øde
læggende brand. At branden ikke i nævneværdig grad havde øde
246