Perspektiverne for studiet af Københavns
arkæologi
De foregående artikler viser, at mange udfordringer venter arkæo
logien i København i de kommende år. Opgøret med Ramsings og
Rosenkjærs tolkninger vil fortsætte, og arkæologerne kan fortsat på
alle nye steder, hvor udgravninger åbnes, vente sig overraskelser.
Dette temanummer af
Historiske Meddelelser
har givet anledning til
at få opsummeret, hvad vi ved om Københavns arkæologi, og hvil
ke problemer, som arkæologer, historikere og naturvidenskabsfolk
skal løse for at bringe studiet af Københavns ældre historie videre.
En række problemkredse skal her kort fremdrages.
For det første byens opståen. Løsfund og keramikdaterede kul
turlag viser, at der har været bosættelse i området i anden halvdel
af 1000-tallet. Det åbenbare spørgsmål er, om der har eksisteret en
vikingetidsbebyggelse før dette i København. Fundet af en vikinge
tidsgenstand i et udsmidslag på Kongens Nytorv kan ikke tilføre os
sikker viden. Langt mere betydningsfuldt er det faktum, at der
umiddelbart under dette udsmidslag fandtes spor af hegn og grøf
ter fra slutningen af
1000
-tallet i et system, der flugtede med de
senere grænser for byen. Dette gav løfter om muligt fund af en sam
tidig bebyggelse, måske en gård af en eller anden slags, der, hvor
stormagasinet Magasin du Nord står i dag. Muligvis er det et for
fængeligt håb, for de hidtidige undersøgelser har vist, at Magasins
kældre er gravet næsten til undergrund, men muligheden for at se
en anden bebyggelse end Clemensstaden som ældste forgænger for
København er ved denne opdagelse blevet yderst reel.
Behovet for nye undersøgelser af Clemensstaden har dog ikke
hermed mistet deres betydning. Det er stadig uhyre vigtigt omhyg
geligt at undersøge de spor, som kommer for dagens lys i denne
ende af byen: At skaffe en klarere viden om den handels- og fiske
plads, som man ser tegn på fra slutningen af 1000-tallet. Bebyggel
sen her må endnu betragtes som den egentlige start på handelsby
en og købstaden København. Det er nødvendigt at efterprøve
Ramsings oplysninger om bebyggelsesspor - at få dateret lergulve
252