260 / 275
Perspektiverne for studiet af Københavns arkæologi
Byens udbygning i tiden mellem opførelsen af Absalons borg og
byens endelige privilegering som købstad er måske det mest
spændende udredningsproblem for historikeren. Her etableres
både de kirkelige institutioner og en ny og meget omfattende
befæstning, og udviklingen til købstad sker med forbløffende fart.
Byen breder sig over det nye territorium, og det middelalderlige
gadenet opstår tilsyneladende i næsten færdig form indenfor den
ne periode. Hvidefamiliens betydning ses meget tydeligt i de kir
kelige stiftelser såvel som i det herredømme, som udøves fra bispe-
borgen. Ikke mindst Jakob Erlandsens stadsret kan ses som et dik
tat af vilkår for byens befolkning i langt højere grad end den over
enskomst mellem stadsherre og borgerskab, som de senere stads-
retter præsenterer sig som. Etableringen af et byråd sker da også
først henimod slutningen af perioden. Men den dynamik, der får
byen til at vokse så eksplosivt mellem 1150 og 1300, kan endnu kun
forklares ud fra et forholdsvis teoretisk grundlag.
Et tydeligt resultat af den voldsomme udvikling er anlægget af
byens befæstning. Set ud fra Ramsings synspunkt var der ingen
tvivl om, at Absalon havde iværksat bygningen af Københavns vol
de, og at dette foretagende måtte have stået færdigt under hans
efterfølger, Peder Sunesen. Udgravningerne på Kongens Nytorv
viste, at Københavns nye middelalderbefæstning var en meget
mere langvarig og kompliceret affære. For det første viste daterin
gerne, at der først blev bygget vold syd for byens Østerport i slut
ningen af
1200
-tallet, for det andet at man på dette sted på samme
tid iværksatte et nyt initiativ, der ellers ikke tidligere er blevet regi
streret i København, nemlig anlægget af en befæstningsmur. En
sådan var ikke blevet registreret ved Ramsings undersøgelser
under anlægget af Boulevardbanen i 1915, så dette tidlige tidspunkt
for anlægget af en befæstningsmur kræver fornyede undersøgelser
af Københavns middelalderbefæstning på de strækninger, hvor der
stadig vil kunne foretages arkæologiske undersøgelser, nemlig på
stykket mellem Kongens Nytorv ved Østergade til Frederiksborg-
gade, og mellem Jarmers Tårn og Vandkunsten. Nye undersøgel
sesmetoder og den nye viden, som udgravningerne på Kongens
Nytorv har bragt, vil kunne anvendes ved kommende undersøgel
ser.
Hvordan den middelalderlige by så ud, ved vi faktisk ikke meget
254