257 / 275
Byggen på Højbro Plads efter reformationen
16. Springvand kaldtes det til byen gen
nem trævandledninger indhentede
drikkevand fra fjernere højt liggende
kilder, f.eks. Emdrup Sø. Pumpevand
blev pumpet ind fra de opdæmmede
søer udenfor byen. G. Nørregård,
Københavns Vandforsyning i ældre tid,
Københavns vandforsynings historie,
Kbh. 1959. Springvand behandles p.
22ff., pumpevand p. 36ff.
17. KBM 1213, kælder EA.
18. KBM 1213, mur El, mur D og mur EF.
19. Den konkrete opmåling stammer fra
1751. Balles Den Generale Opmåling
fra 1755 er målebreve, hvor alle byens
grundes størrelse, bebyggelse og areal
udnyttelse er angivet på en planteg
ning, der er forsynet med længdemål
og arealangivelser for både selve grun
den og for bygninger derpå. For alle
byens 12 kvarterer blev der fremstillet
en bog, hvori der for hver grund i byen
er tegnet en plan i målestoksforholdet
1:240. Både de gamle matrikelnumre
fra 1689 og de nye fra 1756 er anført.
Den Generale Opmåling findes på
Stadsarkivet, Københavns Rådhus. Da
Højbro-karréen udlagdes til åben plads
i 1795, har grundene ingen 181O-matri
kelnumre.
20. Ejendomsvurderingerne fra 1757,1760,
1765 og 1784
21. Murforløbet langs Højbrostræde blev
ikke frilagt ved udgravningen i 1994,
og dermed blev trappen til gadesiden
heller ikke fundet.
22. Klagebrevet ligger sammen med eks
proprieringspapirene på Stadsarkivet,
Københavns Rådhus.
23. Hollandske mopper er små orange
gule rimeligt hårdtbrændte teglsten
importeret til København fra Holland.
Normalteglsten varierer fra orange til
gullig i farven. Munkesten er store tegl
røde teglsten fra middelalderen. Flens
borgsten er gule, mindre teglsten.
24. Tønden ACK stod i kælderrum AKR
halvvejs inde under kælderens sydmur
AAM, hvor der over tønden var et
buestik. Tøndens oprindelige funktion
som opsamlingstønde for vand tilledt
fra den sydfra kommende vandledning
synes i denne sammenhæng noget
upraktisk, idet tønden stod halvvejs
inde under muren AAM.
25. Keramik- og glasdatering. Der blev
ikke fundet meget daterende materiale
i gulvenes etableringslag eller i smuds
lag over gulvene.
26. En nærmere beskrivelse følger senere.
27. Brandtaksationer findes på Landsarki
vet for Sjælland, mens ejendomsvurde
ringer ligger på Stadsarkivet, Køben
havns Rådhus.
28. Kirsten Lindberg, Sirenernes stad
København II, Kbh. 1996, s. 124 - her er
i kap. 5 et afsnit om kældre og kælder
vægge og -gulve mellem 1660 og 1728.
29. Grundtaxten 1661: KD. I, nr. 504;
Grundtaxten 1668: KD. II, nr. 804 og
Grundtaxten 1689: KD. III, nr. 1052.
30. Kælderen under matrikel nr. 69/71
Højbro-karrén. Oplysningen fra ejen
domsvurdering fra 1776.
31. Kælderen under matrikel nr. 72/74.
Ejendomsvurdering fra 1773.
32. Både kælderen under gadehuset matri
kel nr. 69/71 (ejendomsvurdering fra
1776) og kælderen under huset på
matrikel nr. 71/73 (ejendomsvurdering
fra 1760) indeholder på forskellige tids
punkter vinkælder.
33. KD. III, nr. 993.
34. Københavns vandforsynings historie, p
22
.
35. Samme s. 36.
36. KBM 1213, brønd OA.
37. KBM 1213, brønd AIT.
38. De dendrokronologiske dateringer er
foretaget af Orla Hylleberg Eriksen fra
Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Undersøgelser. Rapporten findes i
sagen på Københavns Bymuseum.
39. KD. I, nr. 232 s. 348f.
40. KD. II, nr. 321, 494, 503, 560 og 664; KD.
I, nr. 232 og 425; KD. VI nr. 217. K. Lind
berg, bd. III, p. 58ff. gennemgår matrik
lens bygninger og ejere frem til 1728.
251