250 / 275
Ulla Johansen
karréen til Store Færgestræde. I forskellige tilkoblingsgrøfter blev
der netop på denne grund fundet sparsomme rester af murværk og
gulve fra henholdsvis sidebygninger og gadehuset ud mod Store
Færgestræde, og afstanden fra Højbrostræde til Store Færgestræde
var ca. 25 m. Dertil kommer så tykkelsen på husenes murværk mod
gaden. I
Den Generale Opmåling
er matriklen mod syd 27,79 m bred
og mod nord 24,80 m bred, og igen stemmer de arkæologiske mål
rimeligt med de skriftlige oplysninger om matriklen. Der er des
værre ingen brandtaksationer for denne matrikel, men der kendes
fire vurderinger fra perioden mellem 1757 og 1784.20 I alle nævnes
en grundmuret kælder med hvælv under gadehuset ud imod
Højbrostræde. 1 1760 er kælderen indrettet til vinkælder og opdelt i
to afdelinger; dette kunne eventuelt stemme med kælderfasen med
de to forskellige frilagte gulve? En ny information stammer fra
1765, hvor der nævnes nedgange til kælderen både fra gaden og fra
gårdsiden - men kun een nedgang fra gårdssiden blev arkæologisk
påvist
.21
I den spændende vurdering fra 1784 er en mere udførlig
beskrivelse af kælderen, der lyder:
»og kælder under hele huset, som er
gewolvet, og hviler gevolven på piller som er huggen af sten, gulvet er lagt
af hollandske klinker i kanten, er og indrettet til vinkælder, i samme afde-
let en stue, og derved et kammer«.
At kælderen i sin sidste levetid var
opdelt i flere rum, viste udgravningerne også. Det oplyses i samme
vurdering ligeledes, at kælderen er forsynet med opstander til ind
lagt springvand. Dette blev dog ikke arkæologisk verificeret.
Ejeren af ejendommen matrikel 71 /7 3 , Johan August Bang, klage
de i 1795 efter branden over den udbetalte erstatningssum efter eks
proprieringen af hans ejendom
.22
Mere interessant i denne sam
menhæng er, at han i samme brev nævner en oprydning, der har
fundet sted på grunden. Dette stemmer meget fint med vores iagt
tagelser, idet der ikke var efterladt det mindste på kældergulvene,
ligesom en stor del af det yngste moppegulv var taget op inden
opfyldningen med nedbrydningsmateriale. Det var således des
værre ikke muligt arkæologisk at bestemme brugen af kælderrum
mene, udover at de mange rum antyder en eventuel udnyttelse til
beboelse af i hvert fald dele af kælderen.
Gulvbelægninger i kældrene og fugtproblemer
Kældergulvene i alle kældrene lå i forskellige niveauer fra omkring
244