246 / 275
69 /71 . Der blev således mødt kældermure og gulve fra
6
forskelli
ge matrikler på Højbro-karréen, og herved kan der ad arkæologisk
vej tegnes et rimeligt billede af kældrenes udformning, størrelser og
valg af byggemateriale fra slutningen af 1700-tallet og tilbage i tid.
Murværket i de forskellige kældre varierede meget i både tykkel
se og i valget af teglstenstype. I hovedfeltet var murene kraftige, og
her var der større sammenhængende kælderrum. Murtykkelserne i
tilkoblingsgrøften var derimod generelt langt spinklere, og her var
der i modsætning til hovedfeltets kældre tale om flere mindre kæl
derrum. For alle kældre var det slående, at der ikke var sammen
hængende murforløb, således forstået, at murene i én og samme
kælder sjældent var de samme til alle fire sider. TL-dateringerne af
teglsten fra kældermurværket ligger mellem år 1330 og 169010, og
sammenholdt med den store variation dels i forskellige teglstensty
per og dels i forskellige mørtelkvaliteter fortæller det om en stor
aldersmæssige spredning i de mange frilagte murforløb og en stor
grad af genbrugt murværk ved kælderbyggeriet. Samtidig med at
give et fingerpeg om kælderens alder giver TL-dateringerne af kæl
dermurene også en datering af den datidige overliggende bygning.
Det frilagte murværk i hovedfeltet var ikke særligt funderet.
Murene stod ikke over kraftige kampestensfundamenter, som det
ellers ville være at forvente, idet der efterhånden kom til at stå helt
op til 4-etagers grundmurede huse derover. Enkelte murforløb hav
de lerfunderinger, men langt den overvejende del stod direkte på
ældre kulturjord. I tilkoblingsgrøften mod syd ud over den gamle
lavvandede strandzone, hvor der fra
1200
-årene var sket en kraftig
opfyldning, sås dog næsten under alt undersøgt murværk kraftige
kampesten - i et enkelt tilfælde lå de store kampesten i to lag. Den
gyngende og ustabile byggeplads har krævet kraftige fundamenter
for at kunne bære bygningernes murværk.
De frilagte mure var ved anlæggelsen af kældrene overalt gravet
ned gennem ældre opfyldslag, men efter endt udgravning er 1600-
og 1700-tallets gadeniveauer i henholdsvis Højbrostræde og Store
Færgestræde og de samtidige gårdspladsniveauer desværre stadig
ukendte. Undersøgelserne strakte sig ikke ud i gadeforløbene, og
dækningsgrave fra
2
. verdenskrig havde bortgravet hovedparten af
gårdspladsarealerne. Kældrene har givetvis været halvkældre i
1700-tallet.
Ulla Johansen
240