244 / 275
Ulla Johansen
gader, er det samme fra middelalderen og frem i tiden; stedet var et
vigtigt færdselsknudepunkt med direkte forbindelse til Højbro,
hvorfra trafikken gik over til Slotsholmen, og ejendommene her lå
på et meget attraktivt og centralt sted i hovedstaden.
De kongelige forordninger fra 1600- og 1700-årene handler bl. a.
om gadernes brostensbelægning, eller rettere den sørgelige forfat
ning af samme; om byens store renovationsproblemer, om svære
færdselsproblemer i de smalle gader og om den omfattende og
meget pladskrævende handel i gaderne. Specielt! Højbrostræde var
der åbenlyse problemer med amagerbønder, der falbød deres varer
i den smalle gade. De kongelige forordninger omkring forholdene i
kongens stad giver således spændende og til tider morsomme infor
mationer om forholdene i byens kvarterer og om livet i de forskelli
ge gader. Således kendes en forordning fra Christian den 5. omkring
kørsel i gaderne omhandlende netop disse problemer,
§10
lyder :
»Og som vi ved voris forige allernaadigste udgangne forordninger haver
forbuddet, at Amager-bønder og andre icke maatte fal holde ædendis vare i
Høybro-stræde
,
saasom saadant var usømmeligt i det stræde, hvor ald far
ten gaar igennem til vort slot Kiøbenhafn«7
Kongen ønskede, at
besøgende til slottet kun skulle se den smukke side af byen og ikke
opleve det mere hverdagsagtige og pulserende handelsliv.
Allerede fra 1500-tallet kendes de første bygningsreglementer, og
i 1683 udsteder Christian den 5. en forordning om bygningsforhold
i den kongelige residensstad København
.8
Heri optræder Højbro
stræde sammen med torve og andre fornemme gader, hvor der der
efter ikke må sættes nogen bygning ud til gaden, uden at den er
ganske af grundmur og mindst i 2 etagers højde. Kongen håbede
hermed at pynte på byens fremtræden overfor gæster og besøgen
de i København.
De udgravede kældre
Udgravningerne på Højbro Plads frilagde større eller mindre dele
af kældrene under gadehusene ud til Højbrostræde og under side
bygninger inde på matriklerne. I udgravningens hovedfelt omtrent
midt på Højbro Plads fremkom resterne af kældrene under matrik
lerne nr. 69 /7 1 , 70 /7 2 , 7 1 /7 3 og 7 2 /7 4 ,9 og i tilkoblingsgrøften, der
løb sydpå forbi Absalonstatuen, frilagdes i den kun ca. to m brede
grøft de sydligere kældre under matrikel nr. 6 7 /6 9 til matrikel nr.
238