243 / 275
Byggeri på Højbro Plads efter reformationen
te saa almindelig en Ødelæggelse, men en bedrøvelig Erfaring har des
værre saa føleligen overbevist os om det modsatte af denne tilsyne
ladende Umuelighed, at Ilden, Ødelæggensen og sammes nærmeste
Følger aldrig vil kunne udslettes af det Tilstedeværendes Erin
dring.«
Sådan skriver kobberstikkeren G. L. Lahde indledningsvis i sin øjen
vidneskildring om den katastrofale brand i sommerdagene
5
. til
7
.
juni 1795.3 Allerede året forinden havde københavnerne været vidne
til en ødelæggende storbrand, da Københavns slot udbrændte, men
helt galt skulle det altså gå for byens indbyggere og husejere det føl
gende år.
Ilden opstod om eftermiddagen den 5. juni på Gammelholm, hvor
Holmens tømmerdepot lå
.4
Slukningsarbejdet svækkedes pga. alvor
lige kompetencestridigheder mellem byens brandmajor J. P. Boje
Junge og Holmens kommandant. Ilden fik således lov at brede sig, og
den kraftige vind førte allerede om aftenen gnister mod Skt. Nikolaj
kirke, hvor tårnspiret antændtes. Spiret udbrændte og styrtede ned
over bebyggelsen i området omkring Kirkestræde, og hurtigt løb ilden
mod vest mod den tætbebyggede karré mellem Store Færgestræde
og Højbrostræde. De 13 ejendomme i Højbro-karréen nedbrændte
fuldstændigt. Branden rasede i hele tre dage, og fem af Københavns 12
kvarterer var stærkt ødelagte med omkring 950 nedbrændte gårde
.5
Hurtigt efter branden blev det pålagt stadsbygmester Meyn og
stadskonduktør Rawert at planlægge genopbygningen af byen. Af
hensyn til det fremtidige brandslukningsarbejde foreslog de bl.a., at
husfacaderne blev opført med rette linjer, og at gadebredden blev
udvidet. Oprettelsen af flere åbne pladser imellem karréerne -
såkaldte brandbælter - indgik ligeledes i byplanlægningen efter
branden. Ved hovedstadens genopbygning blev flere forslag dog
fraveget, men trods store udgifter i forbindelse med en eksproprie
ring af samtlige ejendomme fra den tætbebyggede karré mellem
Højbrostræde og Store Færgestræde etableredes her en åben plads,
der senere fik navnet Højbro Plads. Det var dog ikke alle der var til
fredse med erstatningen
.6
Den fungerede herefter som torveplads.
Topografisk placering i 1600- og 1700-tallets København
Det billede, som de skriftlige kilder tegner af karréen og de to
237