Palle Schiellerup
Hugo Allards stik fra 1600-tallets første halvdel. Pælerækken, der er
dateret til 1639, kan måske henføres til Københavns Skipperlav, der
fra 1634 havde rådighed over havnen. Bolværket, som dateres til
1689, er opført af én gang. Anlægget omtales første gang i et pante
brev fra 1668 som skibsbro og kran. Det er derefter muligt at følge
skibsbroen med den derpå værende kranplads i de historiske kil
der, og datere den til 1668.22 De dendrokronologiske undersøgelser
kan ikke bekræfte ovenstående, men daterer i stedet bolværket og
derved skibsbroen til 1689. Det er forfatterens opfattelse, at den
drokronologiske dateringer er pålidelige, og at der må være en
historisk svipser et eller andet sted.
I denne sammenhæng bør de tre skibsvrag, der indgår som fun
dament i skibsbroen, kort omtales
.23
To af disse er sænket/lagt på
grund på det lave vand på nordsiden af før omtalte pælerækker, og
det tredje sænket/lagt på grund på sydsiden. Fyldet i skibene
adskiller sig ikke fra det øvrige fyld i resten af skibsbroen, og der er
antageligt tale om tilførte kulturlag fra Københavns middelalderby.
Opfyldningsbolværket dateres dendrokronologisk til 1743 og ind
går i opfyldningen af området.
Bradebænken, der har bestået af en kran og en række gangspil,
dateres arkæologisk og dendrokronologisk til 1745. Dette betyder,
at anlægget kan henføres til det anlæg, der ses på tegningen af Vest-
indisk-guinesisk Compagnies havn og værft fra 1749.24 Der blev
ved den arkæologiske undersøgelse ikke fundet noget, der kunne
henføres til de tidligere faser af kranpladsen/bradebænken.
Ved Vestindiskguineisk Compagnies overtagelse af storkøbman
den Andreas Bjørns værft og omkringliggende pladser i 1748-49
iværksattes det store havnebygningsprojekt, der omdannede Grøn
negårds Havn til et havnebassin. Det betød, at skibsbroen med
bradebænken blev forlænget, og der blev opført en mole langs hav
neløbet udfra den af det Kgl. Saltværk opførte skibsbro. Det må for
modes at arbejderne sættes igang allerede i 1749, da området, efter
kompagniets nedlæggelse og J. F. Weavers køb af havnen og værf
tet, ifølge Stadskonduktørens opmåling af 1756 stort set fremstod i
den skikkelse, det beholdt frem til 1919-1920, hvor firmaet Jacob
Holm og Sønner lod den sydlige halvdel af havnebassinet opfyl
de
.25
Forlængelsen af skibsbroen med bradebænken dateres dendro-
232