236 / 275
Palle Schiellerup
på deres placering. Under udgravningen fandtes fundamenter, som
henføres til denne bradebænk. Skibsvragene har som nævnt
udgjort fundamentet til skibsbroen og deraf bradebænks-
anlægget. Hvordan kranen har set ud ved vi ikke. Måske har den
set ud som en krantype fra værftet Unrust ved Batavia
.19
Denne
type kendes ligeledes fra København omkring år 1700 på
Motzmanns Plads, det senere Christiansholm
.20
Tre pæle kan være
spor efter den bagerste konstruktion af kranen. Træet kunne ikke
dateres. Dateringen bygger derfor på ovennævnte tegning fra 1749.
Seks stykker tømmer kan dateres til ca. 1745. Disse stykker sammen
med dele af gangspil, kranfundamentet og tegningen må datere
opførelsestidspunktet af hele anlægget med spil og kran til
omkring 1745.
Fase 6
er skibsbroens forlængelse af fase 3 og 5. Syv pæle er date
ret og indgår sammen med flere pæle i en indre konstruktion af for
længelsen af skibsbroen, hvor flere, nu bortgravede pæle, har ind
gået. Konstruktionen af skibsbroen er ikke ukendt. En publikation
om Københavns Frihavn fra 1894 viser, hvorledes en sådan kon
struktion kan have set ud
.21
Mod vandsiderne ses bolværk, og
inden i anlægget ses to rækker med lodretstående stolper holdt på
plads af en »hammer«. Datering år 1759.
De arkæologiske og dendrokronologiske resultater af skibsbroen
og bradebænken stemmer fint overens. Der kunne af arkæologisk
vej udskilles flere faser af hele havneanlægget, dog kan der stadig
herske tvivl om fase 4 's placering og forankring i fase 3. Ligeledes
skal det nævnes, at 5 og
6
har været i brug samtidig.
Undersøgelsen har med de arkæologiske udgravningsmetoder,
der er brugt, kunnet fremvise glemte konstruktionsdetaljer i mari
time anlæg og den dynamiske udvikling, der er foregået i Grønne
gårds Havn.
Sammenfatning. Skibsbroen og havnebassinet
De tidligste anlæg på lokaliteten var to pælerækker, der har været
nedrammet nær det dybeste område i Grønnegårds Havn, hvor de
formentlig har fungeret som fortøjningspæle. Disse dateres den-
drokronologisk henholdsvis til 1583 og 1639. Det vil sige, at der er
en mulig sammenhæng mellem den ældst fremdragne pælerække
og de pæle, der ses afbilledet på Jan Dirchs og måske specielt på
230