231 / 275
Maritime anlæg i Grønnegårds Havn
huller. Kan de også være spor efter en konstruktion, som har gjort
det muligt at holde slagbeddingens overflade i samme plan som
kølklodserne? Ligeledes ligger der tre strøer af fyrretræ vinkelret på
slagbeddingens strøer. Disse har et fald mod vandet. De har alle tre
været sat fast på tre piloteringspæle med jernnagler. Disse kunne
ligeledes indgå i den øvre konstruktion. Muligheden er dog også, at
de har indgået i et senere anlagt bådværft og således er forankret
nede i den »gamle« slagbedding. Konstruktionen har været ca. 10
m bred, og nuværende længde er ca. 3 m. For at nå det daværende
vandspejl kommer dens længde til at være omkring de kendte
8
m.
De sidste 5 m har øjensynlig haft en anden konstruktion end
tætliggende strøer. Der er fyldt op med jord og et stolpehul kunne
ses.
Der er tale om tætliggende strøer. Alle af fyrretræ. Flere steder har
de et indhak, hvor en firkantet piloteringspæl er placeret. Størst
intensitet omkring midten, men ellers uden noget egentligt system.
Ovenpå piloteringspælen sås flere steder den runde trænagle eller
det borede hul, hvori naglen skulle igennem, så de kunne forankres
til strøen. Få steder ses pælen under strøen. På baggrund af de syn
lige pæle, nagler samt de jernnagler, der rager op, må slagbeddin
gen have været dækket, hvilket også ses på samtidige modeller og
afbildninger.
Det synes rimeligt at antage, at på trods af strøernes skråstilling i
forhold til beddingens strøer må det være en fornyet (eller den
oprindelige?) slagbedding knyttet til denne fase eller subfasen.
Fase
3, eller snarere subfasen, består antagelig af en fortsat anven
delse af beddingens fase
2
og subfasen. I beddingens sydøstlige del
fremkom to stykker egetræ, som ligner fundament til en stoppe
bom. Men på grund af deres beliggenhed må de snarere være del af
støtteanordninger mellem bedding og skib ved stabelafløbning.
Disse dele er dateret til 1821. Der er stratigrafi mellem disse stykker
og beddingens byggefase fra år 1770.
Beddingens ophør må ifølge de skriftlige kilder anslås til senest
1903.
I beddingen sad der talrige jernnagler. Et bestemt udvalg af disse
er blevet analyseret. Konklusionen på denne analyse er, at beddin
gen er samlet med store nagler, ca. 30 cm lange og med vægte på op
til V
2
kg. De undersøgte er fremstillet ved pudling, en proces der
225