Byggeri på Højbro Plads efter reformationen
Af Ulla Johansen
Jordarbejder på Højbro Plads
Ved forskellige lejligheder har man ved jordarbejder på Højbro
Plads stødt på kraftige bygningsrester
.1
Både arkivalier og 1600- og
1700-tals billeder og prospekter over København fortæller om en nu
forsvundet huskarré, hvor Højbro Plads i dag ligger. Gårdene og
ejendommene i denne huskarré blev ofre for den omfattende
bybrand i 1795; bygningerne blev ikke genopført efter branden.
Området blev i stedet udlagt til en åben plads for byens handel.
Muligheden for en arkæologisk undersøgelse af en del af den
nedbrændte og sløjfede karré kom i 1994 i forbindelse med etable
ringen af et 250 m
2
stort underjordisk overløbsbassin på Højbro
Plads
.2
Undersøgelsen på Højbro Plads var unik, netop fordi kar
réen blev nedlagt efter branden. Bevarede eller nedbrudte kældre
fra 15-, 16- og 1700-årene i København ligger ellers i dag under sta
dig stående bygninger, og de er derfor sjældent blevet arkæologisk
eller bygningsarkæologisk undersøgt.
Stort set overalt på Højbro Plads, hvor gravemaskinen satte skov
len i jorden, fremkom som forventet bygningsrester i form af kæl
dermure og gulvrester fra de i 1795 nedrevne bygninger. De arkæo
logisk påtrufne bygningsrester var udelukkende rester af kælder
byggerier, og udgravningerne frilagde således kun de dele af 1600-
og 1700-tallets byggeri, der i datiden lå under gadeniveau. Der blev
ved udgravningen således ikke set bygningsrester fra ejendomme
nes øvre etage. Det er ud fra disse forhold, at undersøgelsens resul
tater skal ses.
Generelt var bevaringsstanden god. Ved sløjfningen af bygnin
gerne var alt kældermurværk i karréen revet ned til V
2-1
m's højde
over gulvniveau, og herefter var kældrene fyldt op med forskelligt
nedbrydningsaffald. Der var sjældent gjort den ulejlighed at optage
f.eks. gulvene til senere genbrug ved andet byggeri.
235