Previous Page  22 / 229 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 229 Next Page
Page Background

K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N A K T I E S E L S K A B

forbindelse med det svenske Firma L. M . Ericssons Apparater, som Pu*

b likum gennem Meddelelser i Dagspressen opfordredes til at prøve til

Sammenligning med de kjøbenhavnske. Telefonselskabets Bestyrelse ud*

sendte straks efter at være blevet bekend t med den rejste Bevægelse sit

C irku lære til Abonnenterne, der mod tog det umiddelbart før A fho lde l*

sen a f Protestmødet, hvilket blev betegnet som et T ilfæ lde , der i høj

G r a d lignede en Tanke, og som derfor ikke kunde besværge Stormen.

T ietgen anmodede i den An ledn in g Severin Lauritzen som u v ild ig Tele*

fonekspert om at studere Forholdene i Sverige, o g sammen med et af

Udv a lge ts Medlemmer rejste Ingeniøren da til Stockholm. I Rejserap*

porten, som i A fsk r ift blev tilstillet Abonn en tudv a lg et, b lev der paapeget

saa betydelig Forskel mellem K jøbenhavns o g Stockholms Forhold, at

en Sammenligning nærmest maatte falde ud til Gun s t for det kjøben*

havnske System, idet de svenske Apparater egnede sig mindre god t til

Telefonering gennem Kabler, der efter Udv ik ling en her i Byen maatte

antages at komme til at afløse Luftledningerne i vid t Om fang. Udvalge t,

der opnaaede visse Reduktioner i Taksterne, omend de fremsatte Øn*

sker i denne Henseende ikke kunde imødekommes i fu ld Udstrækn ing,

betragtede herefter sit H v e r v som afsluttet, og der paafulgte nu en Pe*

riode med rolig Udv ik ling .

I de første

10

A a r af K jøbenhavns Telefon*Selskabs Historie afspejlede

større Begivenheder i Byens L iv sig ikke i overvæ ldende T rav lhed paa

Centralerne, saaledes som det senere b lev T ilfæ lde t. V e d Christiansborg

Slots Brand den

3

. O k tob e r

1884

: blev Centralen ekstraordinært hold t

aaben til KL

10

, men den panikagtige Stemning, der greb K jøbenhavns

Befolkning, da Ildskæret om A ften en lyste over Byen, sporedes ikke

nævneværd igt i Antallet af Opringn inger, fordi de fleste Forretninger

havde lukket, o g i Privatboliger fandtes Telefonen praktisk talt ikke.

V e d Christian den

9

.s Regeringsjubilæum den

5

. No v emb e r

1888

kunde

samtlige Centraler og Stationer holdes lukket hele D a g en uden Indsigelse

fra nogen Side, og først i

1892

b lev det nødvend ig t at indføre Nattjeneste

paa Centralen i Vimmelskaftet. D e n væsentligste T ilvæk s t i Abonnent*

antallet hidrørte fremdeles fra Forretningsverdenen, o g i A lm inde lighed

blev det indenfor andre Kredse nærmest betragtet som en Luksus at

have Telefon , hvilket eksempelvis fremgaar af, at der i Telefonhaand*

bogens første Fagregister (

1892

) kun var bekendtgjort 6 af K jøbenhavns

daværende

458

Læger, men derimod

7

af dens

30

Læderhandlere. Abon*

nentantallet var endnu ikke større end, at Centralerne daglig kunde fore*

tage en kortvarig Ta lep røve med Abonnenter, hvis Forbindelse ikke

havde været i Brug indtil KL

11

om Formiddagen.

20