K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N A K T I E S E L S K A B
forbindelse med det svenske Firma L. M . Ericssons Apparater, som Pu*
b likum gennem Meddelelser i Dagspressen opfordredes til at prøve til
Sammenligning med de kjøbenhavnske. Telefonselskabets Bestyrelse ud*
sendte straks efter at være blevet bekend t med den rejste Bevægelse sit
C irku lære til Abonnenterne, der mod tog det umiddelbart før A fho lde l*
sen a f Protestmødet, hvilket blev betegnet som et T ilfæ lde , der i høj
G r a d lignede en Tanke, og som derfor ikke kunde besværge Stormen.
T ietgen anmodede i den An ledn in g Severin Lauritzen som u v ild ig Tele*
fonekspert om at studere Forholdene i Sverige, o g sammen med et af
Udv a lge ts Medlemmer rejste Ingeniøren da til Stockholm. I Rejserap*
porten, som i A fsk r ift blev tilstillet Abonn en tudv a lg et, b lev der paapeget
saa betydelig Forskel mellem K jøbenhavns o g Stockholms Forhold, at
en Sammenligning nærmest maatte falde ud til Gun s t for det kjøben*
havnske System, idet de svenske Apparater egnede sig mindre god t til
Telefonering gennem Kabler, der efter Udv ik ling en her i Byen maatte
antages at komme til at afløse Luftledningerne i vid t Om fang. Udvalge t,
der opnaaede visse Reduktioner i Taksterne, omend de fremsatte Øn*
sker i denne Henseende ikke kunde imødekommes i fu ld Udstrækn ing,
betragtede herefter sit H v e r v som afsluttet, og der paafulgte nu en Pe*
riode med rolig Udv ik ling .
I de første
10
A a r af K jøbenhavns Telefon*Selskabs Historie afspejlede
større Begivenheder i Byens L iv sig ikke i overvæ ldende T rav lhed paa
Centralerne, saaledes som det senere b lev T ilfæ lde t. V e d Christiansborg
Slots Brand den
3
. O k tob e r
1884
: blev Centralen ekstraordinært hold t
aaben til KL
10
, men den panikagtige Stemning, der greb K jøbenhavns
Befolkning, da Ildskæret om A ften en lyste over Byen, sporedes ikke
nævneværd igt i Antallet af Opringn inger, fordi de fleste Forretninger
havde lukket, o g i Privatboliger fandtes Telefonen praktisk talt ikke.
V e d Christian den
9
.s Regeringsjubilæum den
5
. No v emb e r
1888
kunde
samtlige Centraler og Stationer holdes lukket hele D a g en uden Indsigelse
fra nogen Side, og først i
1892
b lev det nødvend ig t at indføre Nattjeneste
paa Centralen i Vimmelskaftet. D e n væsentligste T ilvæk s t i Abonnent*
antallet hidrørte fremdeles fra Forretningsverdenen, o g i A lm inde lighed
blev det indenfor andre Kredse nærmest betragtet som en Luksus at
have Telefon , hvilket eksempelvis fremgaar af, at der i Telefonhaand*
bogens første Fagregister (
1892
) kun var bekendtgjort 6 af K jøbenhavns
daværende
458
Læger, men derimod
7
af dens
30
Læderhandlere. Abon*
nentantallet var endnu ikke større end, at Centralerne daglig kunde fore*
tage en kortvarig Ta lep røve med Abonnenter, hvis Forbindelse ikke
havde været i Brug indtil KL
11
om Formiddagen.
20