24 / 229
K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N A K T I E S E L S K A B
og mellem disse indbyrdes fremdeles adskilligt tilbage at ønske. V e d
Overenskomster om Samarbejdet med disse Selskaber havde det kjøben*
havnske Selskab i Aarenes Løb søgt at fremtvinge den størst mulige
Ensartethed med Hensyn til de sjællandske Centralers tekniske U d i
styr, Tjenestetid etc. og derigennem tilvejebragt et vist G rund la g for
en Sammenslutning; da de smaa Selskaber havde deres væsentligste
Interesse i den lokale Telefontjeneste og ikke raadede over fornøden
Kapital til Ved ligeholdelse og Fornyelse a f de mellembys Linier, efter*
haanden som de forfaldt, ansaa Bestyrelsen for K jøbenhavns Telefon
Aktieselskab T id en for inde til at søge samtlige sjællandske Te lefon seb
skaber forenede i et stort Selskab. D e r blev indledet Forhandlinger derom
med de respektive Indehavere, men Sagens O rdn in g trak stærkt i Lang*
drag, fordi de sjællandske Amtsraad stillede Fordringer om A fg ifte r for
Ledningsanbringelserne svarende til Overenskomstbestemmelserne mellem
K jøbenhavns Kommune og K. T . A . S. Imidlertid havde Telefonfor*
holdene for hele Danmark s Vedkommend e udviklet sig saaledes, at
Indenrigsministeriet af Hensyn til den fornødne Kon tro l med Landets
talrige Telefonselskaber, som ved deres V irksomhed bl. a. paaførte Tele*
grafvæsenet en betydelig Konkurrence, fandt An ledn in g til at genoptage
et allerede i
1883
forelagt Forslag om at sikre Staten Eneret til at oprette
og drive Telefonan læg. Sagens Behand ling i Rigsdagen resulterede i
Loven a f
11
. Ma j
1897
om Telegrafer og Telefoner, der giver Indenrigs*
ministeren Bemynd igelse til for et T id srum af
20
A a r at give Privatsel*
skaber i de enkelte Landsdele Koncession paa A n læ g og D r ift af Telefoner.
D en
1
. Juli
1897
havde K. T . A . S. afsluttet sine Forhandlinger med
Selskaberne i Provinsen og køb t samtlige Tele fonan læg paa Sjælland,
hvorefter det søgte Koncession. Unde r den i politisk Henseende meget
bevægede T id blev dette Skridt fra visse Sider betragtet som U d t r y k for
kapitalistiske Interessers Ø n sk e om hensynsløst at udbytte Abonnenterne,
og gennem Pressen blev der derfor rejst en vo ld som Ag ita tion mod
Tanken om at give Selskabet Eneret. Dets Takster blev betegnet som
urimeligt høje, og der blev ikke skyet noget M idd e l til at fremstille dets
hele Forhold overfor Abonnenterne som saa uheldigt, at Staten burde
overtage Telefondriften. Selskabet søgte forgæves at imødekomme Publi*
kum ved et nyt Takstregu lativ med talrige Klasser, og da det blev
bekendt, at Borgerrepræsentationens Forhandlinger om Fastsættelse af
Selskabets A f g i f t til Kommunen maatte opsættes, fordi et af Indenrigs*
ministeriet fremsendt Koncessionsudkast indeholdt en Bestemmelse, hvor*
ved Kommunens Krav paa Ydelser fra Selskabets Side eventuelt helt
vilde bortfalde, voksede Forbitrelsen yderligere.
22