Biilchesgård. KøbenhavnsMønt 1672-1749
Det synes heller ikke muligt, at få Eigtveds overslag - med hånd
værkertilbud - over en besynderlig hestegangsindretning til at
stemme overens med v. Hauens plan, men efter Eigtveds død, da
Thura skal forestå en udvidelse af den nye mønt, får vi den 22.
marts 1758 et forslag fra v. Hauens hånd til arbejdet.91 Det er en
smuk repetition af læren om,
hvordan en rigtig mønt skal være!
I en bygning 12 alen bred indvendig skal der indrettes en »driv
mølle« (hestemølle) i et rum , som skal være 12 alen i kvadrat og
»dernæst en smeltestue, 10 alens længde og 12 alens bredde. 2
smelteovne skal indrettes, og derover indsættes en glødeovn til søl
vets trækning (i valseværk), tilligemed en Durchschnitt-bænk til
sølvets skæring«.92 Det hele ville blive bedre end den allerede ek
sisterende møntmølle i staldbygningen!
Afslutningen
Straks efter nytår 1749 modtog Winekes enke et nobelt brev fra
Rentekammeret, indledt med et høfligt »Madame!«
Brevet giver enken det venlige råd, »at være betænkt på selv at
disponere og benytte sig af de værelser, som hidentil udi hendes
iboende gård til mønten har været brugte«. Mønten flytter til
»førstkommende påske«!93
Madame valgte at afhænde det hele. Den store herskabelige gård
- senere kaldet »møntmestergården« - blev med cour d'honneur,
baggård og haveanlæg solgt til Etienne Jardin Depuyrembert den
12. juni 1752 og videresolgt den 12. juni 1756 til etatsråd Just Fabri-
tius.94 Resten af Borgergadeejendommen, dvs. hjørnegrunden
med det gamle herskabelige hus, som utvivlsomt fortrinsvist
havde tjent som møntmesterfamiliens private bolig, blev sammen
med fabriksbygningerne mv. den 25. juni 1753 afhændet til en
strømpefabrikant Hans Michel Piekhardt (Pichard, Picardi) for
3000 rdl.95 Han kom fra Holsten, hvor hans far og han selv havde
ernæret sig med strømpefabrikation. Med sig bragte han et af
tidens tekniske vidundere, en strømpestol. Det var dog ikke nok.
Han bestilte yderligere 8 stole i Bremen, men der var udførsels
forbud, og det hele gik galt.96 Det ser ud til, at han opdelte ejen
dommen i tre »gårde« og indledte ombygningsarbejder. Ejendom
men kom så 1757 på auktion. Hoftømmermester Joseph Zuber, der
selv havde hus i Helsingørsgaden, og formentlig stod for Piekhards
75