Previous Page  72 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 72 / 203 Next Page
Page Background

rømmet og benyttet« nævnes 1655. Han kaldtes til København og

fik 1662 bestalling som kgl. kunstdrejer. Rosenborgs berømte

Salvings-Tronstol af narhvalstand skyldes ham .74 Han arbejdede

også i elfenben og agat. Arbejdet med at skære, dreje og polere de

materialer, han benyttede, har kunnet lettes ved hjælp af en vand­

mølle, og en sådan vil man gerne se for sig - på linie med en, bygget

af Kriiger.75

I Frederik den Tredies nye store biblioteksbygning medvirkede

Grodtschilling med indretning af kunstkammeret, som han efter

Karel van Manders død 1670 fik tilsyn med. Han overlevede nabo­

en Kriiger og døde selv 1690, omtrent samtidig med møntmester

Sesemann.

Sønnen Bendix Grodtschilling (II) blev uddannet som maler og

malerikonservator. Han overtog faderens stilling som kunstkam-

merforvalter og blev boende i Helsingørsgadegården, men havde

næppe nogen mølle. Drejer var han ikke. Med den nye ejer af møn­

ten, Christian Wineke d.æ. havde Bendix Grodtschilling II næppe

fælles interesser, hvad vandløb og møllerender angik, men på et

andet område kunne de to »kunsterfarne herrer« få noget at tale

om: Mønter.76

Da kunstkammerets pragtpublikation

MuseumRegiumvar

skre­

vet af Jacobæus og blev tryk t 1690 -1696 , tegnede Bendix Grodt­

schilling forlæggene til alle værkets friser, vignetter og tavler. Han

er således mester for de 17 store tavler (XVIII-XXXV), der viste dan­

ske mønter og medaljer fra Christian den Andens tid til 1690'erne,

herunder flere, der var præget for Christian den Femte hos Wineke

i Helsingørsgade.77

Kunstkammeret er vist af eftertiden bedst kendt som et raritets­

kabinet med en blanding af gode ting kuriositeter og ragelse i én

stor forvirring. Men møntsamlingen i

Museum regium

var så

gedigen og så relativt velordnet, at den med sin høje standard var

en egentlig museumsafdeling i dette ords nutidige betydning. Til­

med den ældste, som har fungeret helt til vor tid.

De to »kunsterfarne mænd« kom på den måde til at yde deres

bidrag til, at landets berømmelse spredtes ud over Europa. Bogen

var med kejserligt privilegium - dateret Wien 13. maj 1695 - sikret

uhindret adgang til det tysk-romerske rige.

Wineke levede til 11. december 1700, og Grodtschilling til 1707.

Harald Langberg

70