![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0067.jpg)
Biilchesgdrd. KøbenhavnsMønt 1672-1749
problemet med at få Borgergade bebygget. Grund efter grund sæl
ges fra, og selv har han opført den store fornemme »møntmester -
gård«, som i begyndelsen af 1940'erne agtedes anbragt i et køben
havnsk sidestykke til Den Gamle By i Århus.
Møntmestergården - dengang Borgergade 25 - var blevet kendt,
da J. Wilcke 1927 skrev »Kurantmønten 1726-1788«. Wilcke
mente, at hestemøllen havde stået i en bygning bag denne gård, en
meddelelse, som blev videregivet i Peter Lindes bog om Adel- og
Borgergade, da nedrivningen forestod. En nøjere undersøgelse af
gården 1 9 4 3 -4 4 viste imidlertid, at det ikke var tilfældet, og at
møntmøllen formentlig før 1749 havde været, hvor Helsingørs-
gade 4 (D på fig. 3 og 4) havde stået, men her var bygningerne
netop nedrevet, og da undersøgelsen, som blev afleveret til Bymu
seets daværende leder, Chr. Axel Jensen, den 22. februar 1944, ale
ne gjaldt det bindingsværkshus, der gik under navnet »mønt
mestergården«, blev forholdene omkring Helsingørsgade ikke
nøjere udredt.62
Da undersøgelsesresultatet fra 1944 agtes udgivet nu, hvor Kø
benhavn har opgivet at genrejse »møntmestergården«, og Den
Gamle By i Århus vil gøre det, kan det være rimeligt også at se lidt
nærmere på forholdene i Helsingørsgade.
Gaden skulle i 1940'erne igen være udslettet af Københavns
kortet, men så vidt er man endnu ikke nået.63 Kun den sydlige
ende er gået tabt. Her er der opført en tilbygning til det store el- og
varmeværk, og denne bygning går ind over det meste af grunden,
hvor det ottefagshus stod, som 1753 havde grundmuret facade ud
til Helsingørsgaden.
Resten er for tiden parkeringsplads, men Kommunalbestyrelsen
vedtog 6. december 1990, at også den sidste stump af den gamle
gade nu skulle nedlægges, og når som helst kan der komme nybyg
geri. Så vil det være ønskeligt, at Bymuseets arkæologer er på
stedet i tide.
Var der vandrender og vandmølle, er det ikke utænkeligt, at
noget sådant har sat sig spor. Kælderen, der løb vand ned i i 1714,
er nok gået tabt, men rester af vandrenderne kan rimeligvis findes,
og måske vil man være så heldig at få bestemt, hvor langt ud foran
gadelinien huset med den dybe kælder har strakt sig.
En hestegang - med godt funderet leje for aksen - kan også have
65