Previous Page  67 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 67 / 203 Next Page
Page Background

Biilchesgdrd. KøbenhavnsMønt 1672-1749

problemet med at få Borgergade bebygget. Grund efter grund sæl­

ges fra, og selv har han opført den store fornemme »møntmester -

gård«, som i begyndelsen af 1940'erne agtedes anbragt i et køben­

havnsk sidestykke til Den Gamle By i Århus.

Møntmestergården - dengang Borgergade 25 - var blevet kendt,

da J. Wilcke 1927 skrev »Kurantmønten 1726-1788«. Wilcke

mente, at hestemøllen havde stået i en bygning bag denne gård, en

meddelelse, som blev videregivet i Peter Lindes bog om Adel- og

Borgergade, da nedrivningen forestod. En nøjere undersøgelse af

gården 1 9 4 3 -4 4 viste imidlertid, at det ikke var tilfældet, og at

møntmøllen formentlig før 1749 havde været, hvor Helsingørs-

gade 4 (D på fig. 3 og 4) havde stået, men her var bygningerne

netop nedrevet, og da undersøgelsen, som blev afleveret til Bymu­

seets daværende leder, Chr. Axel Jensen, den 22. februar 1944, ale­

ne gjaldt det bindingsværkshus, der gik under navnet »mønt­

mestergården«, blev forholdene omkring Helsingørsgade ikke

nøjere udredt.62

Da undersøgelsesresultatet fra 1944 agtes udgivet nu, hvor Kø­

benhavn har opgivet at genrejse »møntmestergården«, og Den

Gamle By i Århus vil gøre det, kan det være rimeligt også at se lidt

nærmere på forholdene i Helsingørsgade.

Gaden skulle i 1940'erne igen være udslettet af Københavns­

kortet, men så vidt er man endnu ikke nået.63 Kun den sydlige

ende er gået tabt. Her er der opført en tilbygning til det store el- og

varmeværk, og denne bygning går ind over det meste af grunden,

hvor det ottefagshus stod, som 1753 havde grundmuret facade ud

til Helsingørsgaden.

Resten er for tiden parkeringsplads, men Kommunalbestyrelsen

vedtog 6. december 1990, at også den sidste stump af den gamle

gade nu skulle nedlægges, og når som helst kan der komme nybyg­

geri. Så vil det være ønskeligt, at Bymuseets arkæologer er på

stedet i tide.

Var der vandrender og vandmølle, er det ikke utænkeligt, at

noget sådant har sat sig spor. Kælderen, der løb vand ned i i 1714,

er nok gået tabt, men rester af vandrenderne kan rimeligvis findes,

og måske vil man være så heldig at få bestemt, hvor langt ud foran

gadelinien huset med den dybe kælder har strakt sig.

En hestegang - med godt funderet leje for aksen - kan også have

65