![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0068.jpg)
Harald Langberg
sat sig spor, og hvad kongen siden bevilgede af havre, hø og halm
til to heste »for arbejdet at bestride med en drivemølle«, kan op
lyses.64
Til belysning af det ældste Ny-Københavns historie, hvor
vandkraft blev erstattet af hestekraft, vil en sådan arkæologisk
undersøgelse måske bringe nyt. ATdet vil ske i skyggen af el- og
varmeværket giver undersøgelsen historisk perspektiv.
Fig. 15. Paryk -ottesk illin g fra 170 0 m ed
Frederik 4 .s p o rtræ t slået a f m øn tm ester
C h ristian W ineke. Den Kgl. M øn t- og
M edaillesam ling, N ation alm u seet.
Mønten i sommeren 1700
Kan man ikke i dag helt bestemt sige, hvordan bindingsværks
husene på den spidse hjørnegrund dannede rammerne for møn
tens virke i den første tid, er det dog muligt at få et godt billede af
arbejdsgangen i den ældre Christian Winekes sidste år.
I juni 1700 blev man urolig i Rentekammeret. Wineke havde
modtaget en stor portion gode, store sølvmønter, som skulle be
nyttes til fremstilling af nogle små med kongens portræt. Mønt
mesteren skulle hver dag levere »1000 rigsdaler udi 8-skillings-
stykker«.
Men de kom ikke! Var det, fordi han havde noget andet for? Dyr
kede han private kunder i stedet for at sætte alt ind på opfyldelsen
af den kontrakt, han havde indgået med Rentekammeret på kon
gens vegne?
Den 27. juni besluttedes det at kontrollere på stedet, hvad der
foregik, og fra den 28. juli mødte en kontrollant frem med ordre
om dag for dag at føre protokol over alt, hvad der skete på mønten.
Protokollen findes endnu og fortæller, hvad der modtages af sølv
fra staten (Zahlkammeret), hvad der smeltes og støbes, og hvad der
videre sker med sølvet. Det blev »trukket« (valset), giødet, skåret
(stanset), kogt (overfladebehandlet) og »myntet« (præget). Og så
66