![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0066.jpg)
uigenkaldelige afsked med vandmøller. Samme år blev der gravet
»en rende langs ad Adelgade og Borgergade på de borgeres bekost
ning, hvis fortov denne berørte«. Der forlyder intet om rendens
hele forløb, men skulle Krüger bruge sit privilegium til at bygge
vandmølle, måtte det blive i Ny-København, og fik mønten i Ny-
København virkelig en vandmølle, er man kommet uden om de
problemer, der opstod, da kongen i 1690 forbød hestemøller - af
skatteopkrævningsmæssige grunde - og gav konsumtionsdirek
tøren eneret på i 16 år at drive 6 hestemøller, som han opførte, hvor
Set. Annæ Plads nu findes.60
Alle andre hestemøller skulle nedrives bortset fra kongens egen
i bryghuset og tre andre, som skulle »stå under konsumptions
direktørens lås« og kun måtte bruges i nødsfald. Mønten nævnes
ikke. Krüger havde imidlertid
ret
til at bruge vandmølle, men ikke
pligt. Han har frit kunnet bygge en hestemølle 1668, men efter det,
der ovenfor er anført, kunne man ikke have nogen hestemølle
mellem 1690 og 1 706 .1Ny-København har man dog kunnet bruge
vandmølle til 1706, hvis der var vand nok.61
I nødsfald har møntmesteren kunnet bruge en hestegang til at
drive møllen, og denne løsning er i alle fald efter 1718 blevet den
endelige. Men vi har ingen efterretninger om noget skift fra vand
hjul til hestegang, og ingen oplysninger om møntmesterens ret til
brug af vandkraft efter Krügers tid. I skødet af 1. december 1690
ser vi, at ejendommen 1. december 1690 har fået en vandledning
med »fersk pompevand og 2nd Poster«.
Hvad møntmester Krüger foretog sig med den store ejendom, der
strakte sig over den nuværende gadelinie, fortaber sig indtil videre
i det dunkle. Mønter fik han fremstillet, men den skånske krig
1675 -79 gjorde det vanskeligt at skaffe byggematerialer. Med sik
kerhed kan vi sige, han som ejer af Bülches gamle hovedbygning (B
på fig. 4) er mesteren for den indretning af det »hosliggende mølle
hus«, som straks gennemførtes, og at han før sin død havde skaffet
sig »fabrikslokaler« til afvikling af en betydelig produktion .'
Krügers efterfølger som ejer og møntmester, Gregor Sesemann,
overtager 1682 »alt, hvis som til møntvæsenet tilhører«, og fort
sætter muligvis blot virksomheden i de eksisterende bygninger.
Der forlyder intet om forandringer i så henseende, men han løste
Harald Langberg
64