71 / 203
Bülchesgård. KøbenhavnsMønt 1672-1749
Den yngre Christian Wineke var medailleur. 1704 købte han
Meybuschs medaljepresser af enken, tog den store medailleurs
medarbejdere i sit brød og fik privilegium på medaljeprægning. Så
har han fået en »medaille-stue« i mønten på hjørnet af Borgergade
og Helsingørsgade.
Med de to presser, den gamle Wineke rådede over, kunne han
klare sine forpligtelser, når presserne vel at mærke var i orden, og
der var folk til at betjene dem, men en dag melder protokollen, »at
den ene pressemester bliver syg klokken tre og begiver sig hjem«,
og »der var kun myntet 9 0 0 rdl. i 8-skillingstykker om aftenen«.
En af de følgende dage - den 16. august - har begge værkerne
været »udi deres fulde gang til aften kl. 7, da 1000 rdl. blev i Zahl-
kassen afleveret«.
At der i de dage - en menneskealder efter møntens åbning i Ny-
København - kun var to presser, medens den yngr.e Wineke i 1730
havde fire presser, hvortil medaljepressen kom, og at der ved møn
tens flytning 1 7 4 9 -5 0 ikke er tale om nogen ændring af dette for
hold, giver sikkert en omtrentlig målestok for udviklingen af
møntens kapacitet i begyndelsen af det 18. århundrede.70
Et naboforhold
Har møntmester Krüger erhvervet doktor Bülches gård for at nyt
tiggøre sig stedets »vandkraft«, kan han være inspireret af Bülches
nabo, den kgl. kunstdrejer Bendix Grodtschilling.
Nord for Bülches gård og have havde kongen haft en ejendom,
der var stillet til rådighed for Grodtschilling, der fik skøde på
stedet den 4. maj 1667.71 Ved den lejlighed nævnes Bülches plan
keværk som sydgrænse. Grunden gik ud til Adelgade i nord og Hel-
singørvejen i vest, men blev 21. december 1671 øget vestover med
et areal, som gik hen over Helsingørvejen til »Arent Berentsens
plankeværk« og i syd havde en 35 1/8 alen lang grænse, som løb
»langs afgangne Bülches plads«, der åbenbart på dette sted gik hen
over Helsingørvejen (fig. 6 ).72Det gjorde den fra gammel tid og må
være omfattet af såvel Krügers skøde som af et nu tabt målebrev af
22. juli 1677, hvortil der henvises i Sesemanns skøde af 11. juli
1681.73
Grodtschilling var født og opvokset i Holsten. Hans »duelighed
i snedker og drejerkunsten«, som »kongen af Danmark havde be
i
69