HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

byggeri, overtog de tre »gårde«, som Zuber kendte fra arbejdet med

møntmaskinernes flytning.97

Zuber fortsatte byggearbejdet og tredelte nu for alvor ejendom

men. Just Fabritius overtog den del, der lå nærmest hans store

»møntmestergård«, og som bl.a. omfattede den gamle beboelses

bygning med gyldenlædertapeter osv., men som strømpevæveren

havde ændret.

Den spidse hjørnegrund, hvor det gamle bindingsværkshus stod

med grundmuret ende ud mod hjørnet i syd, blev overtaget af

strømpefabrikant J.A. Picardi (Picardi jun.), formentlig en slægt

ning af Hans Michel Piekhardt. Der var nu indrettet værelser i det

gamle hus, og ud til Borgergade opført en tilbygning i to etager på

fire dobbelte fag (nr. 194 på fig. 3). Det hele er nøje beskrevet i en

taxationsforretning fra 1756.

Selv beholdt Zuber den tredie gård med det store brede ottefags-

hus, hvor hestemøllen havde kørt (D på fig. 3 og 4). Også dette hus

var der arbejdet på, så vurderingsmændene kunne få oplyst, at det

nu var »i complet stand med italiensk trappe« og noble interiører.

»Facaden er ziret med engelske karme, vinduer og dito glas«, står

der videre. Tidligere var der formentlig kun små blyindfattede

ruder ind til rum med bjælkeloft.98

Skønt de værelser, der »til mønten har været brugte« nu var

grundigt forandrede, stod husene der dog endnu, da Gedde udfør

te sit matrikelkort og gik videre med udarbejdelsen af den store

»elevation«, hvor alle Københavns huse ud til gaderne er gengivet.

I beskedent format har vi ad den vej fået et billede af de gamle

mønthuse. På hjørnet af Helsingørsgaden står det gamle smalle

hus med den grundmurede tilbygning i syd og strømpefabrikan

tens høje nybygning til den anden side. Det gamle hus kan oprin

delig have haft en lille vandmølle og været mønt for sluttelig af

fungere som møntmesterens smeltehus. Bag det rejser den større

bygning sig, som - i alle fald efter 1718 - var den egentlige mønt

mølle med hestegang.

Ved de hede ovne i disse huse er møntmetallet sat til smeltning

og påfølgende støbning i sandkister, for - under valsningen - at

blive giødet, medens egetræet i møllehjulene knagede under arbej

det med valserne. Her har en »Durchschnitter« hugget de små

plader ud, som spindelpresserne dunkede stempler i, så det blev

Harald Langberg