105 / 405
90
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR
1842
Foranlediget herved udarbejdede daværende Justitsraad
F o g
paa Stats
minister
M ø s t i n g s
Opfordring en Plan til en ny Statstontine i Begyndelsen af
Aaret 1819. I de Bemærkninger, hvormed Planen indledes, udtales, at det da
værende Tidspunkt paa Grund af Rigsbankens Overgang til Nationalbank1) vilde
være særlig heldigt til Udførelsen af Planen, om hvis Ønskelighed for Publi
kum talrige indløbne Forespørgsler vidnede.
Paa Grund af Sedlernes opadgaaende Kurs, der lod formode, at de
snart kunde naa pari med Sølv, var det nemlig meget almindeligt, at Folk ej
kunde bestemme sig til at gjøre Udlaan i deres Sedler paa Sølv efter Kvartals
kursen, men hellere havde ladet Pengene ligge hen eller indkjøbt Statspapirer,
hvis høje Kurs vel for en Del skrev sig herfra. Oprettedes nu en fordelagtig
Tontine, vilde Privatfolk se deres Fordel ved at indtræde deri, og Statskassen
kunde for de indkomne Summer indfri saa stor en Sum af Statsgjælden, at
den aarlige Rente næsten vilde beløbe sig til 6 % , der da kunde ydes Inter
essenterne, saa at Tontinen blev endnu fordelagtigere for disse end Tontinen
af 1800, hvor der kun gaves 5,,,%.
Planen gik ud paa, at der skulde tegnes 10000 Portioner å 100 Rdl.,
foruden 1 Rdl. pr. Portion til Administrationen. Indskudet kunde ske i Sedler,
medens Renten udbetaltes i rede Sølv.
De i Tontinerne af
1792 og 1800
indførte Associations-Portioner kunde ikke tegnes, da Erfaringen havde vist, at
der derved opstod Ulighed i Livrenterne for Interessenter i samme Klasse.
Institutet skulde deles i 6 Klasser efter 10 Aars Aldersforskjel, og i Livrenter
gaves der fra 5 til
1 0%, voxende ved Dødsfald indenfor Klassen. Der kunde
tegnes halve Portioner, og Indskudet fordeles paa 3 Afdrag, der alle skulde
være afgjorte inden Udgangen af
1819. — Den samlede Indskudskapital af
1 Million Rigsdaler skulde tilfalde Staten, der saaledes fik et Statslaan til 6%.
Endelig opkastedes i Forslaget det Spørgsmaal, om den almindelige
Forsørgelses Anstalt paany burde organiseres, saaledes at den modtog Ind
skudene og svarede Livrenterne for den nye Tontine; men dette fraraadedes
dog, da Anstalten »
maa formodes som alt længe bestaaende Indretning at have
tabt Nyhedens interesse og derfor hverken at ville faa stort Tilløb eller, som Følge
deraf, kunne tilbyde de Indskydende tilstrækkelige Fordeele, da Udsigten til højere
Livrenter er større, jo flere interessenterne ere.
« Det formentes derfor, at et
særskilt Institut burde vælges, dog at dette for at undgaa altfor dyr Admini
stration kunde henlægges direkte under Statsgjældsdirektionen.
9
Jfr. kgl. aabent Brev af
6 April 1818.