109 / 405
9 4
STATSGARANTEREDE FORSØRGELSES-ANSTALTER FØR 18 4 2
Det omtalte Forslag lød saaledes:
(Meddeelt.)
HVORLEDES SKAL JEG FORSØRGE MINE DØTTRE?
Jeg raaber ikke som Røsten i Ørken;
Men jeg taler til aabne Øren og nidkjare Hjerter.
I en Tidsalder som denne, da den jordiske Forsørgelse hver Dag bliver
vanskeligere, ligger dette Spørgsmaal med Centnervægt paa de fleste tænkende For-
ældres Hierter. Om det end er lykkedes dem, at opdrage deres Døttre saa tarvelige,
duelige, fromme og gudfrygtige, at de vilde gjøre enhver brav Mand lykkelig og
hans Hus til Ordens, Flittighedens og Tilfredshedens Hjem, saa er dette langt fra
ikke tilstrækkeligt; ere de ikke skjønne, rige eller a f en Familie, der har for-
maaende Connexioner, hvilke Attributter nu omtide næsten ene have Værd, endog
1 de bedre Mænds Øjne, da gaae de sikkert den aldrende fattige Piges Skiebne
imøde, og hvor skrækkelig den er, har Erfaringen noksom lært; man kan
ikke uden dybeste Vemod overbevise sig herom, ved hver Dag i Avisen at se
den Mængde Embedsmænds Døttre, der anraabe om et Hus at være i, villige
til at udrette al huslig Gjerning, informere Børnene, sye Skræddersyening, etc.,
som oftest uden Løn, blot i al Ydmyghed bedende om en venskabelig Omgang,
der tilvisse ikke altid vorder dem tildeel a f den indbildske, bydende Husfrue, hvis
smukke Ansigt eller Papas Grunker satte hende paa Herskerpladsen i Huset, da
derimod Tjenestepigens Lod er langt lykkeligere. Født og opvant hertil føler hun
ikke sin trykkende Stilling, fordrer kjæk 20 Daler om Halvaaret, 2 Rbd. til Nytaar,
2 Rbd. til Dyrehaven etc. og gjengjelder ofte med Dovenskab, Usædelighed og
mangesidig Utroskab det større Held Skjebnen tildeelte hende.
Disse ligesaa sande som sørgelige Betragtninger er det, som bringer For
fatteren a f disse Linier til at fremsætte det vigtige Spørgsmaal: Hvorledes skal jeg
forsørge mine Døttre? og at bønfalde vor allernaadigste Konge om at en Com
mission a f Landets dertil dygtige og nidkjære Mænd snarlig maatte vorde nedsat,
fo r at udarbejde en Plan til en Forsørgelses-Anstalt lig Enkekassen, hvori Forældre
eller Foresatte saa vel paa engang som efterhaanden kunde indsætte en vis Sum,
hvorved deres Døttre i Tiden nogenlunde kunde betrygges Livets første Fornøden
heder, og saa syntes det i saa Henseende meget ønskeligt, om det maatte vinde
Hendes kong. Hhd. Prindsesse Carolines allerhøjeste Bifald, at de Summer, som
ere indkomne til Caroline-Stifteisen, maatte lægges til Fond for en saadan Forsørgelses-
Anstalt, der, beæret med samme Benævnelse, vilde med tusinde Velsignelser bringe
det elskede Navn til de sildigste Slægter.
—