104 / 405
TREDJE
AFSNIT: 1 8 I 2 — 184 2
8 9
indtrædende følelig Grad, høiere end netop den strænge Nødvendighed byder for
at Kassen, under de sædvanlige Omstændigheder, kan bestaae
.« Først naar den
næste Opgjørelse, til 31 Marts
1841, var sket, kunde man bedømme, om det
var nødigt at gjøre Brug af det i sin Tid givne kongelige Tilsagn om Erstat
ning hidrørende fra Krisen i
1813.
Endnu kan mærkes, at det ved den sidste Opgjørelse klart viste sig,
hvad man allerede i
1785 havde formodet, at Bestemmelsen i Fundatsens § 2
om, at Embedsmænd skulde betale en Maaneds Gage og Forbedringsgage, ikke
ydede et tilstrækkeligt Ækvivalent til den Rekognition af
1 0%, som Ikke-
Embedsmænd skulde erlægge.
Dels var der nemlig i Tidens Løb udstedt
flere Regulativer for Militære, hvorefter Pensionens Størrelse rettede sig efter
Chargen og ikke efter Gagen, dels var der efterhaanden sket saa mange For
andringer ved Civiletatens Gagering, særlig med Hensyn til de uvisse Ind
tægter, at Misforholdet traadte stærkt frem.
Direktionen indledede derfor Korrespondance med det danske og tyske
Kancelli, og efter langvarige Forhandlinger, særlig om de nødvendige Over
gangsbestemmelser, udstedtes Plakat af 6 Juli
1842!), der bestemte, at Gage-
dekurten fremtidig skulde bortfalde, mod at Embedsmænd, som alle andre In
teressenter, betalte 1 0 % Rekognition.
De ugifte Embedsmænd, som havde
været underkastede Gagedekurt, fik Valget mellem, om de ved Gageforøgelse
vilde betale Rekognition eller have Dekurt, medens de da gifte Embedsmænd
strax fritoges for Dekurt og tillige beholdt Fritagelse for Rekognition i Til
fælde af Indskudsforhøjelse for deres daværende Hustruer, mod at de, inden
Udløbet af 1 Aar, berigtigede samme.
Samtidig med disse Forhandlinger skete imidlertid de afgjørende Under
søgelser af Kassens Soliditet, der førte til Enkekassens Lukning tre Aar efter,
se herom nedenfor.
VI
Siden
1813, da den almindelige Forsørgelses Anstalt ophørte at modtage
nye Indskud, og Tallet paa de private Livrente- og deslige Forsørgelses-
Anstalter, takket være Statstilsynet gjennem Komiteen af
181 0, svandt ind til
et Minimum, føltes det som et Savn, at der ikke fandtes noget institut til For
sørgelse for sig selv eller andre ved Siden af den almindelige Enkekasse, og
der udtaltes hyppigt i Aviserne Ønsket om, at der maatte raades Bod herpaa.
■) Jfr Patent 16 September 1842.
Ifølge Kancelliets Skrivelse af 30 Juli s. A. gjaldt Bestem
melsen ogsaa Island, Færøerne og begge Indierne.